Mye mer i posen med EU s pilar for sosiale rettigheter. Dette er i alle fall ikke markedsliberalisme.

Image Credits: Sebastian Bertrand.

Folk må etter hvert forstå at EU er et freds- og solidaritetsprosjekt og ikke en arena for markedsliberalismen. Det er derfor høyresiden i Storbritania nå har sagt nei til fortsatt medlemskap, mens venstresiden gjerne vil fortsette. De nedenforstående 20 punktene oser av sosialdemokrati og inneholder ikke fnugg av markedsliberalisme. Det er minstestandarder som vil ha stor betydning for mange etter hvert som de implementeres i regelverket. Det vil reduserer utfordringene med sosial dumping.

Ministerrådet har vedtatt EU pilaren for sosiale rettigheter.

14. desember 2017 vedtok ministerrådet  i EU den europeiske pilar for sosiale rettigheter. Dette er et program på 20 punkter med krav til minstestandard  på ulike sosialområdet.  Disse standardene skal implementeres såvel på EU- plan (legges til grunn i forordninger og direktiver) som på nasjonalt plan.  EU har også vedtatt at de skal sikre oppfølging slik at alle innbyggerne får de rettighetene de har krav på. Alt dette gjelder ikke for Norge fordi alt er ikke en del av EØS avtalen. EUs arbeidsmarkeds-direktiv er et av de tiltakene som skal sørge for at nasjonalstatene gjør det de skal,  og at innbyggerne får det de har krav på.

Robert R. Hansen: Om EUs arbeidsmarkedsbyrå

Nedenfor følger de 20 punktene. Fant ingen norsk versjon så jeg valgte den danske.

Kapitel I: Lige muligheder og adgang til EU arbejdsmarkedet

1. Uddannelse og livslang læring

Alle har ret til god og inkluderende uddannelse og livslang læring for at opnå og vedligeholde færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet.

2. Ligestilling mellem kønnene

Ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd skal sikres og fremmes på alle områder. Det gælder blandt andet for deltagelse på arbejdsmarkedet, ansættelsesvilkår og karrieremuligheder.

Kvinder og mænd har ret til samme løn for arbejde af samme værdi.

3. Lige muligheder

Uanset køn, racemæssig og etnisk oprindelse, religion og tro, handicap, alder eller seksuel orientering har enhver ret til lige behandling og muligheder, hvad angår beskæftigelse, social beskyttelse, uddannelse og adgang til offentligt tilgængelige varer og tjenesteydelser. Vi skal fremme lige muligheder for underrepræsenterede grupper.

4. Aktiv beskæftigelsesstøtte

Enhver har ret til rettidig og personligt tilpasset hjælp til at forbedre sine muligheder for beskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Det omfatter retten til støtte til jobsøgning, kurser og omskoling. Enhver har ret til at overføre sociale rettigheder og uddannelsesrettigheder i forbindelse med jobskift.

Unge har ret til fortsat uddannelse, en læreplads, et praktikophold eller et godt jobtilbud inden 4 måneder efter, at de er blevet arbejdsløse.

Arbejdsløse har ret til personlig, løbende og sammenhængende støtte. Langtidsledige har ret til en grundig individuel vurdering senest efter 18 måneders arbejdsløshed.

Kapitel II: Retfærdige og rimelige arbejdsvilkår

5. Sikker og fleksibel beskæftigelse

Uanset typen og varigheden af ansættelsesforholdet har arbejdstagerne ret til rimelig og lige behandling med hensyn til arbejdsforhold, adgang til social beskyttelse og uddannelse. Vi skal fremme overgangen til tidsubegrænsede ansættelser.

Vi skal sikre den nødvendige fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske forhold i overensstemmelse med lovgivningen og de kollektive overenskomster.

Vi skal fremme innovative arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af høj kvalitet. Vi skal tilskynde til iværksætteri og selvstændig virksomhed. Vi skal fremme erhvervsmæssig mobilitet.

Vi skal hindre ansættelsesforhold, der fører til usikre arbejdsvilkår, bl.a. ved at forbyde misbrug af atypiske kontrakter. En prøvetid bør være af rimelig varighed

6. Lønninger

Arbejdstagere har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard.

De skal sikres passende mindstelønninger, så behovene hos arbejdstageren og dennes familie opfyldes inden for rammerne af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes. Vi skal hindre fattigdom blandt personer i arbejde.

Alle lønninger skal fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde i overensstemmelse med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed.

7. Oplysninger om ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser

Arbejdstagere har ret til ved ansættelsesforholdets start at blive underrettet skriftligt om deres rettigheder og pligter, bl.a. om prøvetiden.

Forud for en opsigelse har arbejdstagere ret til at blive underrettet om årsagerne og til at få et rimeligt varsel. De har ret til adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og i tilfælde af ubegrundet opsigelse ret til at klage og til at få en passende kompensation.

8. Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne

Arbejdsmarkedets parter skal høres om udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i overensstemmelse med national praksis. De skal tilskyndes til at forhandle og indgå kollektive overenskomster på områder, der er relevante for dem, samtidig med at deres uafhængighed og retten til kollektive skridt respekteres. Aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter skal gennemføres på EU-plan og i de enkelte medlemslande, hvis det er relevant.

Arbejdstagere eller deres repræsentanter har ret til at blive underrettet og hørt i god tid på områder, der er relevante for dem, særligt om overførsel, omstrukturering og sammenlægning af virksomheder og om kollektive afskedigelser.

Vi skal støtte øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter for at styrke den sociale dialog.

9. Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester. Kvinder og mænd skal have lige adgang til særlig orlov for at kunne opfylde deres omsorgsforpligtelser og tilskyndes til at benytte sig af den på en afbalanceret måde.

10. Et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø og databeskyttelse

Arbejdstagere har ret til en høj grad af beskyttelse af deres sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Arbejdstagere har ret til et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres faglige behov, og som giver dem mulighed for at forlænge deres deltagelse på arbejdsmarkedet.

Arbejdstagere har ret til at få deres personoplysninger beskyttet i et ansættelsesforhold.

Kapitel III: Social beskyttelse og inklusion

11. Børnepasning og støtte til børn

Børn har ret til prismæssigt overkommelige pasningstilbud af høj kvalitet.

Børn har ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra socialt dårlige kår har ret til særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder.

12. Social beskyttelse

Uanset arten og varigheden af ansættelsesforholdet har arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende på sammenlignelige vilkår ret til tilstrækkelig social beskyttelse.

13. Arbejdsløshedunderstøttelse

Arbejdsløse har ret til passende aktiveringsstøtte fra de offentlige arbejdsformidlinger til at komme ud/tilbage på arbejdsmarkedet og passende arbejdsløshedsunderstøttelse af en rimelig varighed i overensstemmelse med deres bidrag og de nationale regler for støtteberettigelse. Understøttelsen må ikke ødelægge incitamentet til hurtigt at komme i beskæftigelse igen.

14. Minimumsindkomst

Alle, som ikke har tilstrækkelige midler, har ret til tilstrækkelige mindsteindkomstydelser, som sikrer et værdigt liv i alle dets faser, og effektiv adgang til varer og tjenesteydelser, der kan understøtte dette. For dem, der kan arbejde, bør mindsteindkomstydelser kombineres med incitamenter til at komme ud/tilbage på arbejdsmarkedet.

15. Ældres indkomst og alderspension

Pensionerede arbejdstagere og selvstændige har ret til en pension, som svarer til deres bidrag og sikrer en tilstrækkelig indkomst. Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at erhverve pensionsrettigheder.

Alle ældre har ret til en indkomst, der sikrer et værdigt liv.

16. Sundhedsydelser

Alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige forebyggende og helbredende sundhedsydelser af høj kvalitet.

17. Inklusion af personer med handicap

Personer med handicap har ret til en indkomststøtte, der sikrer et værdigt liv, tjenesteydelser, som sætter dem i stand til at deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, og et arbejdsmiljø, der er tilpasset deres behov.

18. Langtidspleje

Alle har ret til prismæssigt overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, herunder hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenesteydelser.

19. Boliger og støtte til hjemløse

a. Der skal være adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af høj kvalitet for dem, der har behov for det.

b. Udsatte personer har ret til passende støtte og beskyttelse mod tvangsudsættelse.

c. Hjemløse skal have adgang til passende husly og tjenesteydelser for at fremme deres sociale inklusion.

20. Adgang til grundlæggende tjenesteydelser

Alle har ret til adgang til basale tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder vand, sanitet, energi, transport, finansielle tjenester og digital kommunikation. Hjælp til adgang til disse tjenester skal være tilgængelig for dem, der har behov for det.

Bli med i Facebookgruppen Ja til EØS