Den danske sosialdemokratiske regjeringen møter hard kritikk fra sitt eget støtteparti Enhedslisten, etter at utlendings- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et intervju med Berlingske har gjort det klart at murer, inngjerdinger og tilsvarende fysiske grensedragninger bør være en integrert del av dansk og europeisk flyktningepolitikk fremover.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Det skriver Berlingske. “Det er jeg ekstremt forfærdet over. Dansk udlændingepolitik skulle gerne være kendetegnet ved humanisme, samhørighed og at vi hjælper mennesker på flugt. Det bør ikke være, at vi aktivt er i gang med at bygge ‘Fort Europa’,” udtaler udlændingeordfører, Rosa Lund (EL). Regeringen og statsminister Mette Frederiksen har allerede vedtaget blandt andet at sende 15 kilometer pigtrådshegn til Litauen med henblik på at styrke den litauiske grænse mod et stærkt stigende antal flygtninge og migranter. Derudover planlægger regeringen at sende 33 millioner kroner til en styrkelse af Tyrkiets grænse. Pengene skal både gå til at hjælpe de tyrkiske myndigheder med frivillige hjemsendelser, men også til en håndgribelig forstærkning af den tyrkiske grænse gennem udstyr til og træning af grænsebetjente. Rosa Lund mener, at Danmark som krigsførende nation i Afghanistan har et særligt ansvar over for blandt andet afghanske flygtninge. “Regeringen bidrager til et ‘Fort Europa’, og det har verden ikke brug for. Vi ved godt, at vi er uenige med Socialdemokratiet om udlændingepolitikken, men det er da nyt, synes jeg, at socialdemokraterne begynder at tale om hegn på den måde og om ‘Fort Europa’,” siger ordføreren. Enhedslisten ønsker at regeringen skal tage 2.000 flygtninge fra Afghanistan, og at der skal ske en solidarisk fordeling af flygtningene i Europa. Støttepartiet De Radikale mener, at løsningen skal findes i fællesskab i EU, skriver Berlingske. “For det er hverken pigtrådshegn i Litauen eller Orbáns mure, der har sikret det rekordlave antal asylansøgere i Europa. Det er overvejende EUs aftale med Tyrkiet, der har været effektiv, hvilket for mig at se er endnu et bevis på, at flygtningekrisen kun kan løses i internationalt samarbejde gennem EU,” siger partiets udlændingeordfører Kathrine Olldag. Jyllands-Posten skriver, at partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, har “forståelse for”, at lande som Grækenland bygger mure og hegn for at have styr på, hvem der bliver lukket ind. “Det er helt fair. Selvfølgelig skal EU’s medlemmer kunne kontrollere, hvem der kommer over deres ydre grænser. Det er forudsætningen for, at vi kan have åbne indre grænser,” udtaler hun. Adspurgt om Sofie Carsten Nielsen er enig med Mattias Tesfaye i, at mure ved de ydre grænser er en del af løsningen, svarer hun: “Nej, jeg tror ikke, det løser særligt meget. Men jeg har forståelse for, at lande som Grækenland selvfølgelig ikke bare kan lade stå til, hvis der pludselig kommer en strøm af mennesker ind over deres grænse.”

I Tyrkiet er den tid forbi, hvor flygtninge bliver omtalt som muslimske brødre og ærede gæster. Landet bygger i dag pigtrådshegn, betonmure og patruljerer grænserne med bevæbnet politi. Ligesom udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) ønsker det, skriver Berlingske. En guvernør fra den tyrkiske provins, Bolu, i det nordvestlige Tyrkiet offentliggjorde i denne uge en liste af instruktioner, som udlændingene i hans provins fra nu af bør efterleve. Flygtninge må blandt andet ikke gå udenfor efter klokken 21, “med mindre det er strengt nødvendigt”, og må “ikke skal genere naboerne ved at bruge for mange krydderier, der lugter”. Listen er blevet slettet på guvernørens hjemmeside efter de tyrkiske medier beskrev de nye “råd”.

I Norge og Tyskland går de socialdemokratiske partier til valg på en blødere udlændingepolitik end de danske socialdemokrater. Det skriver Politiken. I asylpolitikken slår det tyske SPD’s valgprogram på en yderligere ‘europæisering’ af EU’s fælles asylpolitik gennem en bedre byrdefordeling mellem EU-landene og gennem opbygning af et europæisk asylagentur. Moritz Schramm, der er lektor og studieleder i tyske studier ved Syddansk Universitet, og som er aktuel med bogen ‘Kampen om midten – tysk politik i det 21. århundrede’, vurderer, at SPD’s udlændingepolitik i en dansk politisk kontekst ville befinde sig et sted mellem Enhedslistens og Radikale Venstres. “Den retorik, som Mattias Tesfaye, Rasmus Stoklund og Mette Frederiksen står for, ville i Tyskland udelukkende være mulig i Alternative fir Deutschland. SPD er ikke engang i nærheden af at bevæge sig derhen,” siger han.

I et debatindlæg i Politiken skriver udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL) blandt andet: “Debatten om grænsehegn og pigtråd er ikke bare et spørgsmål om et hegn eller ej. Det vigtigste at forholde sig til er de lidelser, mennesker på flugt udsættes for på deres vej mod Europa. For vold, menneskerettighedskrænkelser, sult, misbrug og endda drab forekommer systematisk og sker desværre også med EU’s vidende og accept. […] I Grækenland er der i årevis dokumenteret tortur og mishandling af flygtninge, og bl.a. Amnesty har opfordret EU og Danmark til at stoppe asylbehandlingen. Og Tyrkiet, der har en aftale med EU om såkaldt grænsehåndtering, er kendt for med vold at tvinge bl.a. syriske flygtninge tilbage over grænsen. Og så kommer EU-støtten til landene længere ude som Marokko og Libyen, hvor menneskerettighedsorganisationer løbende dokumenterer rigtig grimme sager med drab, flygtningefængsler, mishandling og menneskehandel. Den ‘støtte’, der først og fremmest bør udøves i forhold til EU’s grænser, skal handle om at få overholdt helt grundlæggende rettigheder og internationale konventioner. For danske skattekroner skal ikke gå til tortur og mishandling.”

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, politisk kommentator, blandt andet: “Den radikale næstformand, Martin Lidegaard, mener, at det er nødvendigt at sikre EUs ydre grænser – om nødvendigt med kilometerlange pigtrådsruller. […] Udenrigsordføreren er heller ikke imod asyllejre uden for EU, hvis de drives af EU og ikke af Mattias Tesfaye. Partiets politiske ordfører, Andreas Steenberg. mener, at De Radikale har været naive, at partiet i mange år har haft en forkert og “moraliserende” udlændingepolitik, og at man har forsøgt at lægge låg på en afgørende samfundsdebat. Det skriver han i sin nye bog “Forbudt kærlighed”. Om den udskældte udlændingelov fra 1983, som blev omtalt som Europas mest liberale, skriver Steenberg: “Langt op gennem 80erne og 90erne blev folk, der gerne ville lave loven om, konsekvent mødt med udtalelser om, at de var racister, og man lavede sammenligninger med nazismens rædsler. Mit parti har også gjort sig skyldig heri.” Så hvad er det, der sker for De Radikale? Er partiet ved at blive strammere i udlændingepolitikken? Steenberg siger i et interview med Altinget, at han er frustreret over, at folk tror, De Radikale mener det, de mente engang. “Det gør vi ikke mere, og det er egentlig ikke en nyhed,” siger han. Og nu skal det være slut. De Radikale vil ikke opfattes som de bløde halalhippier og vil ændre vælgernes opfattelse af partiet.” I sin leder skriver Ekstra Bladet blandt andet: “Overalt i Europa bygges der volde på livet løs. Det er en del af EU’s Schengen-aftale. Man ophævede de indre grænser mod, at EU’s ydre grænse sikres. Kilometervis af pigtråd rulles ud, og der opføres hegn så høje, at selv ikke olympiske stangspringere kan forcere dem. Alt sammen for vores sikkerheds skyld. […] Det er blandt andet Talibans magtovertagelse i Afghanistan, der har sat yderligere skub i opførelsen af Fort Europa. Ifølge FN kan vi forvente, at 500.000 afghanere vil flygte fra talibanernes middelalderregime og slutte sig til de 2,5 millioner, som allerede er flygtet de seneste år. […] Det må dog ikke betyde, at vi lader flygtninge i stikken. Der skal følges op med udviklingsbistand i nærområderne og et langt tættere europæisk samarbejde med FN, som skal sikre, at Danmark og de øvrige EU-lande tager deres del af godkendte kvoteflygtninge.”

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver kommentator Poul Madsen blandt andet: “Når du står med et kopiur i hånden i Thailand og spørger gadesælgeren, om det er et ægte Rolex, så siger han altid: ‘Same same, but different’ – det samme, men forskelligt. Sådan er det også med integrationsminister Mattias Tesfaye. Han ligner en kopi af forgængeren på posten, Inger Støjberg. De har begge som mål at holde flygtninge ude af Danmark, fordi det åbenlyst er det, flertallet af vi danskere vil have. […] Han har også allerede sendt dansk pigtråd til Litauen, så de kan opføre et 508 kilometer langt hegn mod Hviderusland for at holde flygtninge ude af EU. Og til en anden EU-yderpost, Grækenland, er der millioner af kroner på vej, hvilket Tesfaye fortalte den græske integrationsminister, da han besøgte Danmark i går. […] Et hegn rundt om Europa løser ikke verdens fattigdomsproblem, men det hjælper os, for det vil stoppe langt de fleste flygtninge. Deres liv bliver kun værre med et hegn, men vi ser det ikke. Det eneste, vi kan glæde os over, er, at Mattias Tesfaye i det mindste ikke ser ud, som om han synes, det er sjovt at sende flygtninge tilbage i håbløsheden. Så på lige det punkt er han ikke en tro kopi af sin forgænger.”
Kilder: Politiken, s. 5, 6; Berlingske, s. 10, 14, 21; Jyllands-Posten, s. 7; Ekstra Bladet, s. 10, 32
Kilde: EU i dagens aviser fredag den 24. september