Mangel på arbeidskraft i hele EU området fører til uenighet med fagbevegelsen

Mangelen på arbeidskraft innen EU området har fått danske arbeidsgivere til å lete etter arbeidskraft utenfor EU området. Regjeringen har åpnet døren på gløtt for kravet, mens dansk fagbevegelse sier nei. Fagbevegelsen viser til at det er 15 millioner ledige innen EU, og at en må se til å få fatt i disse for å ta de ledige jobbene.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Danske virksomheder kan se frem til højere lønudgifter, og dansk økonomi kan bevæge sig tættere på overophedning, hvilket er resultatet af den stigende mangel på arbejdskraft, skriver Jyllands-Posten. Det er ikke bare et problem i Danmark, men et problem i mange af de lande i EU, som Danmark hyrer arbejdskraft fra. Det viser en opgørelse fra Dansk Erhverv. Ifølge opgørelsen er problemet med manglende arbejdskraft særlig grelt i Tyskland, Polen, Sverige, Litauen og Rumænien, hvor 40 procent af den udenlandske arbejdskraft i Danmark kommer fra. Tal fra EU-Kommissionen viser, at i Polen, som bidrager med omkring 40.000 personer til den danske arbejdsstyrke, melder henholdvis 22 procent og 38 procent af virksomhederne inden for byggeriet og industrien nu om mangel på kvalificeret arbejdskraft. På tværs af EU siger omkring 27 procent af byggevirksomhederne og 20 procent af industrivirksomhederne, at de nu mangler arbejdskraft, hvilket er en markant højere andel end før finanskrisen og mere end kort før pandemien.

Weekendavisen skriver, at regeringen er klar til at imødekomme virksomhedernes ønske om at hente mere arbejdskraft uden for Europa, men fagbevægelsen går imod at øge importen af arbejdsmigranter fra lande udenfor Europa. Hidtil har regeringen og fagbevægelsen ellers stået skulder ved skulder og afvist erhvervslivets ønske om at få større adgang til at hyre medarbejdere fra lande uden for EU. Nu åbner beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard dog døren på klem og erklærer sig parat til at drøfte lempelser i den omstridte beløbsordning, som regulerer arbejdsgivernes muligheder for at skaffe arbejdskraft fra andre lande end de europæiske. I den seneste tid har Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Industri og Dansk Erhverv ført en intensiv kampagne for at få indtægtsgrænsen nedsat med 85.000 kroner til 360.000 kroner årligt for at få øget virksomhedernes rekrutteringsbase betragteligt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at de private virksomheder, frem for at være forhippede på at udbygge beløbsordningen, bør få et skarpere blik for arbejdskraften inden for EU. I de 27 EU-lande er der en arbejdsstyrke på cirka 200 millioner mennesker, heraf er omkring 15 millioner ledige. Antallet af arbejdsløse i EU svarer altså til omkring fem gange størrelsen af den danske arbejdsstyrke. På trods af dette, så slår danske virksomheder få stillinger op i den fælles jobdatabase EURES, når man sammenligner med arbejdsgiverne i vores nabolande.

Børsen bringer et perspektiv skrevet af Steen Bocian, cheføkonom, Børsen. Han skriver blandt andet: “Der er tryk på det danske arbejdsmarked. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i august faldt til det laveste niveau siden 2009, og beskæftigelsen sætter samtidig med bred margin rekord. Det er glædeligt. Kun få havde forestillet sig, at det var muligt, da vi under vinterens nedlukning atter var vidner til et stort fald i beskæftigelsen og en heftig brug af den midlertidige lønkompensationsordning. Det stramme arbejdsmarked udfordrer dog også. Mange virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, og selvom en del af udfordringerne er knyttet til genåbningen, og derfor er af midlertidig karakter, er der ikke grund til at forvente, at flaskehalsproblemerne vil forsvinde som dug for solen, når vi kigger et halvt eller et helt år frem i tiden. […] Regeringen har da også lagt op til at kigge på dimittendledigheden i et forsøg på at sikre øget arbejdsstyrke fra den kant. Men det tager tid, før nye reformer har en effekt, og regeringens reformforslag er derudover meget beskedent. Alternativet kan være at kigge på arbejdskraft fra udlandet, og arbejdskraft fra EU kan tiltrækkes uden større bureaukrati. Men er der brug for arbejdskraft uden for EU, er det langt mere bøvlet – og en del af besværet skyldes bureaukrati, ikke reglerne.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Simon Tøgern, sektorformand, HK/Privat og Anja C. Jensen, næstformand, HK Privat, spidskandidat til at blive forbundsformand, HK Danmark blandt andet: “Ja, der er mangel på visse typer af uddannet arbejdskraft. Manglen på for eksempel faglært arbejdskraft er for længst erkendt af alle. Men alt andet ville også være mærkeligt. For efter flere tiårs mangelfuld og fejlagtig uddannelsespolitik viser konsekvenserne sig nu. Vigtigst er forsømmelserne i folkeskolen. […] Lad os ikke gentage fortidens synder. Lad os få nogle af de 8.000 unge, som søger en lære- eller praktikplads i gang hurtigst muligt. Lad os få undersøgt, om der monstro ikke er nogle stykker af de flere end 18.000 arbejdsløse over 55 år, der kan bruges et eller andet sted. Og lad os få nogle af de mange unge udenfor både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i gang.Og ja, så kan det da godt være, at der fortsat er brug for udenlandsk arbejdskraft. […] Så er det heldigt, at Danmark via sit EU-medlemskab er en del af stort europæisk arbejdsmarked, hvor mere end 15.000.000 mennesker her og nu søger arbejde – mange af dem særdeles veluddannede og i stand til at begå sig på flere sprog. Det er for eksempel, hvad vores nordiske nabolande benytter sig af. Mangler vi så fortsat arbejdskraft, når vi har udtømt mulighederne i EU, så vil der ikke være en eneste ansvarlig repræsentant for fagbevægelsen, som vil modsætte sig, at der bliver hentet udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Børsen, s. 23; Weekendavisen, s. 4; Altin