Flere af weekendens aviser skriver om den modtagelse statsminister Mette Frederiksens (S) og Socialdemokratiets plan om at oprette asylcentre uden for Danmark har fået. Flere af Socialdemokratiets søsterpartier i EU tager nu afstand fra den danske migrationspolitik.

Denne saken er lagt ut på EU kommisjonens danske representasjon sine websider og er et sammendrag av artikler i flere danske aviser.

Isabel Santos, talsperson for socialdemokraterne i EU-parlamentet, er stærkt bekymret. «Jeg er virkelig chokeret over den her lov. Jeg er virkelig chokeret. Det er komplet uden for rammerne af det internationale system til beskyttelse af flygtninge. Det er selv uden for rammerne af den nye migrationspagt. Den er jeg kritisk over for, men det her er meget værre. Det er i komplet modstrid med og underminerer det internationale beskyttelsessystem for flygtninge,» siger hun. Hun er ikke den eneste blandt Europas socialdemokrater, der afviser den danske asylmodel. Det skriver Politiken, som har talt med ledelsen i den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, S&D, om hvorvidt andre europæiske socialdemokratier deler den danske migrationspolitik. «Jeg mener, at den tilgang, Danmark foreslår, er ret unik, ikke bare sammenlignet med andre socialdemokratiske regeringer, men generelt på tværs af alle EU’s medlemslande,» svarer Birgit Sippel, der er talsmand i retspolitiske spørgsmål i S&D, i en mail. Mette Frederiksen har ellers gjort det klart, at hun ønsker at få de andre socialdemokrater i EU med på ideen om et asylcenter uden for Europa. Internt i den socialdemokratiske familie mødtes Mette Frederiksen i sommeren 2018 med partiledere fra søsterpartier i Belgien, Italien, Østrig og Holland. Bagefter erklærede hun, ifølge Berlingske, at de var enige om, at asylprocessen og beskyttelsen skal flyttes ud af Europa. «Det er banebrydende, at du har fem socialdemokratiske ledere, der er så enige om, at beskyttelsen af flygtninge skal foregå uden for Europa, og dermed definitivt gør op med forestillingen om, at folk overhovedet skal komme til Europa,» sagde hun dengang. Isabel Santos vil nu have EU-kommissionen til at se nærmere på den danske udlændingepolitik. «Jeg vil henvende mig til kommissionen og bede om deres opfattelse af, hvad der sker i Danmark, for jeg er virkelig bekymret. Det er meget trist for alle europæere. Det er ikke Danmarks ånd. Det bekymrer mig og gør mig meget trist,» siger hun. Da loven blev vedtaget i Danmark i sidste uge, sagde en talsperson for kommissionen, Adalbert Jahnz, at asylbehandling uden for EU stiller alvorlige spørgsmål ved adgangen til både at søge asyl og modtage beskyttelse og ikke er muligt med de eksisterende EU-regler.

I Jyllands-Posten søndag kan man også læse om den modstand den danske lov har fået. Her er det den svenske EU-kommissær, der udtaler sig. Hun lægger ikke fingre imellem i sin kritik af modtagecentre i tredjelande. Lørdag kaldte hun det vedtagne lovforslag for «fuldkommen urealistisk». «De ønsker ikke, at det skal være muligt at søge asyl fra EU-territorium – det er en klar krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder. Jeg går aldrig med til at afvige fra Genève-konventionen og EU-traktaten,» siger hun til til Dagens Nyheter. Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, har afvist, at et modtagecenter uden for landets grænser vil komme på kant med Danmarks internationale forpligtelser.

Politiken lørdag har talt med Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund og forelagt ham den kritik, som partifæller i Europa-Parlamentet har rettet mod den danske regering efter vedtagelse af den nye asyllov, som lægger op til at oprette et asylcenter uden for EU’s grænser. «Det er man velkommen til ikke at bryde sig om. Men jeg mener ikke, at det er rigtigt, at det er i strid med konventionerne. Vi gør os netop meget umage for at sikre, at hvis vi skulle lykkes med at lave en aftale med et land, så skal det være inden for rammerne af de internationale forpligtelser, vi har tiltrådt,» siger han. Han afviser samtidigt at der skulle ligge noget «højredrejet eller fordækt» i den danske plan med et modtagecenter og udtaler: «Tværtimod vil det her sikre, at vi vil komme til at kunne bruge langt flere penge på at hjælpe nogle af verdens allerdårligst stillede flygtninge.»

I Politiken lørdag kan man desuden læse, at den tidligere Nato-chef, 78-årige Javier Solana, også kritiserer sine danske partifæller for planen. «I har nok mere end andre en følelse af nation. Jeres størrelse, jeres sprog, jeres fortid. Men hvis I vil blive ved med at være europæere, så skal man gøre det binomialt. Der er to sider af mønten, som man skal prøve at gøre så kompatible som muligt,» siger Solana og fortsætter: National identitet er på en måde populisme. Og populisme er ikke en måde at regere på. Ingen kan kæmpe imod populisme med ord. Populisme er følelser. Populisme er ting, der ikke er forbundet til rationel tænkning.» Statsminister Mette Frederiksen (S) er ofte blevet kritiseret for netop at mangle international solidaritet. De danske socialdemokrater har ofte nationale argumenter når Europa for eksempel diskuterer hjemtagelse af europæiske børn fra syriske lejre. På spørgsmålet om han mener, at socialdemokraterne i Danmark har bevæget sig for langt hen imod en populistisk opfattelse af nationalitet, svarer han: «For eksempel de seneste beslutninger om migration er hårde. Og de er meget populistiske. ‘Vi vil ikke have nogen, der ikke er danske her’. I gør det svært for folk, der ikke er ligesom jer danskere, at bo hos jer. Som du kan forestille dig, er det meget svært i en internt forbundet verden. Vi bevæger os mod en verden, hvor tingene blandes mere. Forestil dig, at I kunne få intellektuelle fra Bangladesh. Eller fantastiske folk fra Kina eller Latinamerika, som kan løse et problem, I måske har med kvante-computing. Ville I også sige nej til dem? Det er ikke en ærlig position. Synes jeg. Dybt nede er det ikke en ærlig position.»
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8, 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 2