Flere af fredagens aviser skriver om, hvordan USA har opgivet at tvinge Tyskland og en række europæiske selskaber til at droppe den omstridte Nord Stream 2 gasledning fra Rusland til Tyskland. Politiken skriver, at præsident Biden ligner en taber i den aftale, som netop er indgået mellem Tyskland og USA om gasledningen.

Denne saken er lagt ut av EU kommisjonens danske representasjon og er et sammendrag om saken hentet fra flere danske aviser. 

Aftalen forpligter Tyskland og USA til at investere i grøn energi fra Ukraine, og USA dropper nu økonomiske sanktioner, som skulle tvinge projektet i knæ. Tyskland skal samtidig hjælpe Ukraine økonomisk, hvis Rusland dropper at føre gas gennem landet til fordel for rørsystemerne i Østersøen. Tyskland har med aftalen gjort sig parat til at føre an i økonomiske sanktioner, hvis Rusland bruger gasledningen til at skade Ukraine. Ukraine er dog rasende over aftalen. På et møde med sin polske kollega sagde den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at aftalen truer energiforsyningen til Ukraine og Østeuropa og skaber “politiske og militære trusler”. Både Ukraine og Polen vil tage sagen op med Tyskland og EU-Kommissionen.

Politiken bringer desuden en artikel, der forsøger at svare på, hvorfor den omstridte gasledning er blevet til sikkerhedspolitik. Ifølge avisen er en af grundene den russiske annektering af Krim i 2014 samt støtte til oprørerne i det østlige Ukraine, hvilket har gjort EU og Nato’s forhold til Putin og Rusland dårligt. Samtidig har cyberangreb fra russisk side og forfølgelsen af den russiske opposition ikke gjort forholdet bedre. Kritikere af Nord Stream 2, særligt USA, mener, at endnu mere russisk gas vil gøre EU sårbar over for politisk afpresning fra Putin. Selv om Rusland har solgt gas til EU gennem Nord Stream 1-gasledningen siden 2011, så er hovedparten af gassen kommet til Europa gennem transitrørledninger fra Rusland via Ukraine. Ukraines vaklende økonomi er meget sårbar, hvis Rusland drosler ned for transittrafikken og udnytter kapaciteten i Nord Stream 2 maksimalt. Modstanderne af Nord Stream 2 mener derfor, at gasledningen vil prisgive Ukraine i dets konflikt med Rusland om Krim og oprøret i Østukraine. Tilhængere af gasledningen mener dog, at der ligger mere end sikkerhedspolitik og frihedsidealer bag USA’s modstand. USA er nemlig selv begyndt at eksportere naturgas til udlandet. Naturgassen fra USA bliver nedkølet og fragtet med skibe som flydende gas, hvilket er dyrt og dårligt for miljøet. Derfor mener kritikere, at USA bruger sikkerhedspolitiske argumenter for at gennemtvinge større eksport til EU af den såkaldte skifergas.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: “USA vil ikke have den. Frankrig vil ikke have den. Polen vil ikke have den. Danmark og Sverige vil ikke have den. Europa-Parlamentet vil ikke have den. Ukraine vil under ingen omstændigheder have den. Men nu kommer den – præsident Putin og kansler Merkel får deres vilje: Gasledningen Nord Stream 2 bliver bygget færdig og åbnet for russisk gas – 55 milliarder kubikmeter om året – til Tyskland og kontinental-Europa. Det er resultatet af en geopolitisk studehandel mellem USA og Tyskland, konciperet under Merkels nylige besøg hos præsident Biden i Washington. […] Når Biden opgiver de amerikanske sanktioner – og bliver upopulær hos både demokrater og republikanere i Kongressen – er det dels i erkendelsen af, at Nord Stream 2 er 90 procent færdigbygget og reelt ikke kan standses, dels fordi han prioriterer det gode forhold til Tyskland højt. […] For Ukraine betyder studehandlen øget udsathed og sårbarhed i forhold til den store nabo mod øst, fordi man ikke i fremtiden vil have en lukning af Ukrainerørledningen som trussel og våben i spillet med Rusland. […] For Europa kan gasledningen betyde en fastlåsning i årtier fremover til et fossilt forsyningssystem – når nu investeringerne er foretaget, rørene ligger der, og gassen byder sig til, er det svært at sige nej.”

I dagens Jyllands-Posten kan man læse en analyse skrevet af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: “Angela Merkel er godt i gang med at rydde skrivebordet, inden hun senere i år takker af som kansler. En af de sager, der har fulgt hende gennem de fleste af hendes 16 år ved magten, er den russiske gasledning Nord Stream 2. Nu får den også et flueben. Gasledningen har i årevis udgjort en grim sten i skoen på det tysk-amerikanske forhold. Skiftende USA-præsidenter har opfattet den som et geopolitisk våben for Ruslands præsident, Vladimir Putin, der vil kunne bruge den dels til at lægge politisk pres på gaskunderne i Europa ved at true med at lukke ned, dels til at svække sin modstander Ukraine, der tjener omkring 2 milliarder euro om året på transaktionsafgifter på russisk gas. […] USA skal med aftalen opgive sine økonomiske sanktioner mod projektet og dem, der har med det at gøre. Det vil vække en vis tilfredshed i Europa, hvor mange har følt sig generet af Washingtons aggressive, ekstraterritoriale angreb mod lovlydige europæiske virksomheder og investorer. […] Men penge og løfter gør ingen glade i Ukraine, der fortsat vil se gasledningen gennem Østersøen som en trussel. At Rusland styrker sin hånd om energiforsyningen til Europa, kan også geopolitisk svække Ukraines allierede i den politiske kamp – og fortsat militære krig – mod Moskva. Særligt Polen og de baltiske lande føler sig svigtet af USA og Tyskland. I Moskva vil tilfredsheden være stor. Heller ikke USA kunne bremse det Gazpromejede projekt, og Putin kan nu se frem til, at de sidste rør bliver lagt i august, hvorefter kontroller og tests gennemføres, før han kan åbne for gasstrømmen gennem Østersøen inden årets udgang.”

I en analyse i Kristeligt Dagblad under overskriften “Putin kan skåle for sit prestigeprojekt i Østersøen” skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: “Den største politiske konflikt mellem USA og Tyskland – Ruslands endnu ufuldendte gasrørledning til Tyskland, Nord Stream 2 – er nu bilagt. […] EU har liberaliseret gasmarkedet, så gas nu handles til verdensmarkedspriser, og Rusland ikke længere kan lave bilaterale aftaler på egne betingelser med enkelte lande. Det var Margrethe Vestager med til at sikre som EU’s konkurrencekommissær. Det meste af gassen handles nu på såkaldte hubs, hvoraf de største ligger fysisk i Tyskland – Rusland må tage de priser, markedet vil give og har mistet en stor fordel. Efter Ukraine-krisen og Rusland annektering af Krim i 2014 udviklede man rørsystemerne, så gas nu kunne sendes begge veje igennem, og Rusland ikke længere kunne afpresse Ukraine. […] I Øst- og Centraleuropa er man rasende over aftalen mellem Biden og Putin, ligesom Biden møder hård kritik fra Republikanerne for at være i lommen på Putin. […] I aftalen mellem Biden og Merkel ligger, at man sammen vil presse Rusland til at forlænge transitaftalen med Ukraine, der udløber i 2024. Kritikken mod Nord Stream 2 har været, at den vil berøve Ukraine for vigtige transitindkomster fra Rusland, og her ligger det store tabu. For hvorfor er det et gode, at Ukraine forsat er så afhængig af russisk gas. Hvorfor er Vestens opgave at sikre den transit fremfor at gøre Ukraine endeligt uafhængigt af Rusland? Det spørgsmål tør ingen vestlig leder stille.”
Politiken, s. 6; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 3 (23.07.2021)