Den Europeiske Sentralbanken holder fortsatt lav rente

ECB justerer sin ekstremt lempelige politik
Flere af dagens aviser skriver, at Den Europæiske Centralbank fastholder den lave rente og dermed fortsætter den lempelige pengepolitik. Det står klart efter et møde i ECB’s Styrelsesråd torsdag, hvor man besluttede at fortsætte med en rentesats på minus 0,5 procent.

Denne saken er lagt ut av EU kommisjonens danske representasjon og er et sammendrag av saken basert på fler danske aviser.  

Samtidig er der ikke sket ændringer i de store opkøbsprogrammer. Pengepolitikken er dog blevet opdateret, så den såkaldte forward guidance nu flugter med centralbankens nye strategi. Den nye strategi betyder, at centralbanken nu har en målsætning om en inflation på 2 procent på mellemlang sigt. Tidligere var målsætningen, at inflationen skulle ligge tæt på, men under 2 procent. “Det betyder, at man vil tillade inflationen at skyde over 2 procent for en periode uden nødvendigvis at skulle stramme pengepolitikken. Samme retning har vi set hos den amerikanske centralbank, så ændringen i ECB er helt ikke uden fortilfælde og dermed ikke et epokegørende tiltag,” skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, ifølge Jyllands-Posten i en kommentar. Fra ECB’s chef Christine Lagarde lød det på en pressekonference efter mødet, at delta-varianten af coronavirus kan lægge en dæmper på genopretningen i den europæiske økonomi, hvilket især gælder servicesektoren. Jyllands-Posten og Børsen skriver desuden, at renten både var stigende og faldende efter torsdagens møde i ECB’s Styrelsesråd. Dog endte den lavere end ved lukketid onsdag. Der var ifølge Jyllands-Posten også et kortvarigt udsving i euro efter ECB’s melding. Umiddelbart efter blev euro styrket over for dollar inden euro igen faldt tilbage til udgangspunktet på 1,1792 dollar torsdag eftermiddag.

Jyllands-Posten skriver i dag også, at centralbankens fastholdelse af pengepolitikken betyder, at F5-lånet igen er det billigste flekslån. Det er kun tre uger siden, at renterne på flekslån nærmede sig positivt territorium. F5-renten lå således i nul. Men centralbankens udmeldinger har sendt renterne ned igen. Torsdag var F5-renten omkring -0,13 procent.

Børsen har talt med Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg Bank, om ECB’s nye pengepolitik. Han mener, at låntagere ikke skal frygte renteforhøjelser fra ECB før i 2025. “Hvis man skal tage pengepolitikken for pålydende, så indikerer den, at ECB først vil hæve renten i 2025, hvis altså ECB på det tidspunkt forudser en inflationsstigning til 2 procent midt i 2027. ECB forudser i øjeblikket en inflation på 1,4 procent i 2023 og kun et moderat stigende inflationspres over perioden,” siger Schmieding.
Jyllands-Posten, s. 5, 13, 16, 30; B.T., s. 17; Børsen, s. 20, 27 (23.07.2021)

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *