FNs flygtningeorganisation UNCHR har endnu ikke registreret tegn på masseflugt ud af Afghanistan efter Taleban-militsens magtovertagelse, men alligevel advarer en række europæiske ledere allerede mod en gentagelse af flygtningekrisen i 2015, skriver flere af weekendens aviser.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Den franske præsident Emmanuel Macron forsikrede ganske vist højtideligt, at Frankrig ”vil leve op til sit ansvar og give beskyttelse til de mest truede (afghanere, red.)”, men tilføjede straks herefter ifølge Berlingske lørdag: ”Europa må samtidig forberede sig på at beskytte sig mod omfattende irregulære strømme af migranter.” Specielt Østrig og Grækenland er hårde i tonen, hvor regeringen i Athen fastholder, at den vil fortsætte med at udvise afviste afghanske asylansøgere, da de ikke ønsker at agere som ”modtagecenter” for hele Den Europæiske Union. Politiken skriver søndag, Grækenland har opført et 40 km langt hegn ved grænsen til Tyrkiet for at undgå en ny strøm af flygtninge som i 2015. Ud over udvidelsen af det eksisterende hegn på 12,5 kilometer er der for at forhindre asylansøgere i at komme til Europa også blevet installeret et elektronisk overvågningssystem. ”Vores grænser vil forblive ukrænkelige,” lyder det fra Michalis Chrisochoidis, græsk minister for borgerbeskyttelse, som fredag besøgte grænsen til Tyrkiet ved den græske region Evros.

B.T. skriver søndag, at lørdag kom EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med en opfordring til EU-medlemslandene om, at de bør tage imod de afghanske flygtninge, der er blevet evakueret fra Kabul. Hun lover også økonomisk støtte fra Bruxelles. ”For dem, der ikke kan rejse tilbage eller blive i deres hjemland, bliver vi nødt til at tilbyde alternativer,” siger von der Leyen og tilføjer, at EU-Kommissionen er klar til at se på ”de nødvendige budgetmidler”, der vil gå til de lande, der tilbyder at huse de afghanske flygtninge.

Flere aviser skriver mandag, at der er fuld gang i evakueringerne fra Kabul, men det bliver svært at få evakueret alle inden deadline. USA, der primært står for sikkerheden i lufthavnen, planlægger at afslutte evakueringen inden 31. august, da det er svært for folk at komme frem til lufthavnen og ind i den. Fra EU’s udenrigschef, Josep Borelli, lød det lørdag, at det er ”matematisk umuligt” at få evakueret alle de mange afghanere, der har arbejdet for EU, NATO eller andre udenlandske institutioner samt deres familier inden 31. august. Torsdag sagde USA’s præsident, Joe Biden, dog også, at det kan blive aktuelt for amerikanske soldater at blive længere i Afghanistan end til udgangen af august, såfremt det ikke lykkes at få evakueret alle amerikanske statsborgere forinden.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, Linea Søgaard-Lidell, Asger Christensen og Søren Gade, alle medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: ”Europa står over for en ny potentiel bølge af migranter fra Afrika. Sådan lød advarslen i foråret fra både udlændingeminister Mattias Tesfaye og en forsker i flygtningestrømme. Under coronakrisen har migrationsstrømmen været væsentligt mindre – men nu banker migranterne igen på Europas yderdøre. Efterhånden som grænserne er begyndt at åbne igen, bliver vi mindet om et af de største ubesvarede spørgsmål i EU: Hvad skal vi gøre ved flygtninge- og migrationspresset? […] Faren for massemigration kan ikke længere ignoreres. Som Venstre har fastholdt i flere år, kan vi ikke vente til 2027 med at få EU’s grænsevagt, Frontex, op på de planlagte 10.000 mand. Kommissionen skal desuden sætte turbo på sine idéer om at screene migranter hurtigere ved grænserne, og så skal EU bruge de nødvendige midler til at sikre, at migranter, der ikke har noget at gøre i Europa, hjemsendes. […] Vores åbne grænser i EU er på vej tilbage, og det er godt for turister og virksomheder. Men det må ikke blive en åben ladeport for de mange migranter, som vil prøve lykken i Europa. Det er nu, vi skal reformere EU’s migrationspolitik, inden vi står helt uforberedte og ser Europa blive løbet over ende igen.”

Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale kommentator. Han skriver blandt andet: “Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mindede om den såkaldte migrantkrise i 2015, da han for nogle dage siden kommenterede et ønske fra regeringens støttepartier om at tage flere flygtninge fra Afghanistan. […] Man skal dog her gøre sig klart, at når Mattias Tesfaye og andre europæiske politikere taler om migrantkriser, handler det i reglen ikke så meget om de kriser, de såkaldte migranter flygter fra. Det handler mere om vores egen krise over, at det absolut er os, de kommer op til for at få hjælp. […] Faktisk arbejdede Danmark og EU-lande som Tyskland, Østrig, Belgien, Holland og Grækenland helt frem til få uger før Kabuls fald på at sende afghanske asylansøgere tilbage. I dag virker det så virkelighedsfjernt, at det i sig selv burde kalde på parlamentariske høringer og kommissionsundersøgelser. […] I det hele taget venter den selvransagelse, at Danmark og det øvrige Europa indser, at vi og vores vigtigste allierede – USA – ikke længere ser på verden på samme måde. Hvor USA siden præsident Obama har været mest optaget af den tiltagende stormagtsrivalisering med Kina i Asien, er Europa i høj grad optaget af mulige strømme af flygtninge og migranter fra krige og klimakriser. Vigtige dele af vores trusselsbillede er ikke længere det samme.”

Berlingske bringer et læserbrev af Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, som blandt andet skriver: ”Europa står for tiden over for nogle alvorlige og åbenlyse migrationsudfordringer. […] Nogle af de mulige svar her og nu er pigtråd og hegn langs Litauens grænser, patruljering i havet mellem Grækenland og Tyrkiet og opbygning af den libyske kystvagt. Men de tiltag er til dels også spejlbilleder af et asylsystem, som grundlæggende er bygget til en anden tid. Svaret på udfordringerne er ikke enkelt. Derfor er der akut behov for nye ideer. Vores forslag om et modtagecenter uden for EU er i al beskedenhed bare ét bidrag til forsøget på at løse udfordringerne. Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet er et andet eksempel. Andre og bedre ideer er meget velkomne. Det vigtigste er, at vi får lavet asylsystemet grundlæggende om. […] Og vi bliver nødt til at gøre op med et system, der har været medvirkende til, at flere end 17.000 flygtninge og migranter de seneste fem år er druknet i Middelhavet i forsøget på at nå frem til EU. Til gengæld skal vi fokusere på at hjælpe endnu flere flygtninge tættere på deres hjemlande.”
Berlingske, lørdag, s. 6, mandag, s. 23; Politiken, søndag, s. 2, 12, mandag, s. 6; B.T., søndag, s. 6, mandag, s. 8; Information, mandag, s. 8-9; Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (23.08.2021)
Kilde: EU i dagens aviser mandag den 23. august