Fra franske ministre og partiledere lyder det, at USA angiveligt har “dolket Frankrike i ryggen” ved å påvirke  Australia til å  bryte en kontrakt med Frankrike om 12 avanserte ubåter og i steden velge amerikanske,  skriver Politiken.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Men nu vil den franske præsident Emmanuel Macron forsøge at vende ydmygelsen til politisk trumfkort såvel indenrigspolitisk som i forhold til Frankrigs europæiske allierede. “Denne episode bør være en øjenåbner for europæerne. USA interesserer sig kun marginalt for Europa. Det har præsident Macron sagt mange gange. Denne gang er det gået ud over os. Næste gang er det andre. Det er på tide, at vi europæere står på egne ben,” siger en central kilde i præsidentens parti. Jyllands-Posten skriver, at både USA og Storbritannien nu gør kur til Frankrigs præsident Macron for at få bilagt den ophedede diplomatiske krise mellem Nato-allierede, der fulgte efter indgåelsen af de to landes forsvarsaftale med Australien. For Macron har det længe været en mærkesag at bane vejen for større europæisk sikkerhedspolitisk autonomi i forhold til USA og derfor ventes det, at Frankrig vil intensivere sit samarbejde med andre lande i regionen.

Kristeligt Dagblad bringer en global debat af journalist Birthe Pedersen, som blandt andet skriver: “Militæraftalen mellem USA, Storbritannien og Australien udstiller EU’s svaghed, men kan også styrke kravet om et tættere geopolitisk og militært samarbejde i EU. […] EU’s ledere er ikke langt fra at dele den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drians, ord om, at aftalen er både ”svig, løgn og en kniv i ryggen”. Som EU’s udenrigschef, Josep Borrell, sagde ved et pressemøde i Bruxelles allerede i torsdags, så blev Aukus-aftalen ikke brygget sammen på få dage. Alligevel blev både Frankrig og Europa holdt ude. Som det britiske magasin The Spectator skriver, blev de ikke bare forment adgang til forhandlingsrummet. De var ikke engang klar over, at dette rum eksisterede. […] Det skaber øget momentum for tanken om en strategisk uafhængighed eller suverænitet, som kommissionsformand Ursula von der Leyen netop promoverede i sin tale om EU’s tilstand dagen før bomben om det nye Aukussamarbejde sprang. Det var også EU’s udenrigschef, Josep Borrells, konklusion ved et pressemøde allerede i torsdags, og på Twitter har formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, gentaget mantraet om, at EU har brug for en fælles strategisk indsats. Det har netop været den franske præsident, Emmanuel Macrons, kongstanke i adskillige år. Og denne vision vil skinne stærkt igennem, når Josep Borrell på torsdag skal fremlægge en ny europæisk strategi for Stillehavet og Det Indiske Ocean.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: “EU kan og bør satse langt mere på sit eget forsvar. […] Rent sikkerhedspolitisk giver den nye alliance og våbenindkøbet god mening for både USA og Australien. USA styrker fronten mod Kina i Asien, og Australien får nogle mere avancerede ubåde, der kan holde sig under vandet langt længere end de franske. En nyttig egenskab, når man skal patruljere uset i det enorme Stillehav. Men diplomatisk er USA’s handlinger og hemmeligholdelsen af dem indtil det aller-allersidste stødende og skuffende. […] Det kommer, få uger efter at USA trak sig ud af Afghanistan stort set uden at konsultere sine loyale europæiske allierede, herunder Danmark, og efter et forår, hvor USA holdt alle supermagtens vacciner for sig selv. Tilsammen tegner det et billede af et USA, der, også efter Joe Biden kom til magten, først og fremmest tager hensyn til egne interesser. For Europa og Danmark bør det give anledning til eftertanke. USA er naturligvis stadig vores ven og allierede; de har reddet os under to verdenskrige og er stadig den ultimative sikkerhedspolitiske garant. Men verden er ikke et nulsumsspil, og USA’s enegang understreger behovet for at styrke EU’s forsvarssamarbejde. Ikke som alternativ til Nato, men som supplement. […] En EU-hær er langt væk og måske aldrig realistisk. Men tættere samarbejde burde ikke være det.”
Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 1, 8; Kristeligt Dagblad, s. 9 (21.09.2021)

Strid om ubådskøb truer handelsaftale
Efter flere dages fransk vrede ser en strid med Australien ud til at eskalere og true EU’s forhandlinger om en frihandelsaftale, skriver Børsen. Søndag aften lød det i et interview med EU-mediet Politico fra den franske europaminister Clement Beaune, at det er “utænkeligt” at forhandle videre om en handelsaftale mellem EU og australierne. Det er EU-Kommissionen, der formelt forhandler med australierne på baggrund af et mandat fra medlemslandene, men hvis Frankrig ikke længere giver sin opbakning, vil aftalen ikke kunne ratificeres. Mandag lød der også nye toner fra EU-Kommissionen. Talsmand Eric Mamer sagde, at EU-Kommissionen nu “analyserer effekten af meldingen om Aukus,” og “hvilken effekt der kunne være for de planlagte forhandlinger.” Derudover lød det også fra ham, at EU-formand Ursula von der Leyen “konsulterer intenst” med både Frankrig og andre aktører. Den australske handelsminister forventer at rejse til Frankrig i oktober for at drøfte forløbet videre frem, og han ser ikke nogen grund til, at den 12. forhandlingsrunde med EU ikke skulle afholdes som aftalt: “Mit håb er, at vi inden for 12-18 måneder vil være i stand til at færdiggøre aftalen,” siger ministeren.

Politiken skriver, at mens franskmændene raser over den ny alliance mellem USA, UK og Australien, er EU mere optaget af at undgå amerikansk og kinesisk vrede. “Storbritannien og Frankrig spiller en militær rolle i Stillehavet og Det Indiske Ocean, men EU gør ikke, så hvorfor sætte noget på spil i en regionsstrid, hvor man alligevel ikke kan udrette det store,” siger Bruno Léte, seniorforsker ved den tyske Marshall-fond og fortsætter: “Europæerne er militært afhængige af USA. Men de deler ikke USA’s sort-hvide syn på Kina. Læg mærke til, at den tyske kansler, Angela Merkel, kalder Kina en rival, ikke en fjende. Tyskerne har ligesom mange andre EU-lande store handelsinteresser i Kina, som man ikke er interesseret i at sætte over styr.” Samme dag den nye aftale mellem Australien, USA og Storbritannien blev kendt, fremlagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, EU’s Indo-Pacific-strategi, hvor en stor del af EU-strategien er at styrke handelsaftaler med lande i området, herunder Australien, men franskmændene har erklæret, at Australien kan stikke deres ønsker om at afsætte australsk kød på det europæiske marked op i mørket. Og et par tyske europaparlamentarikere har erklæret, at de skam også vil se surt på en australsk handelsaftale. Fra Rosa Balfour fra Carnegie Europe lyder det: “Hvis der er en gylden middelvej her, handler det for EU om at bevare den diplomatiske samtale omkring klima og handel, således at man undgår at falde i den ‘for eller imod Kina’-retorik, som Beijing også skubber på.”

Information bringer en analyse af journalist Lasse Karner, som blandt andet skriver: “Sidste uge kunne EU’s udenrigstjeneste præsentere en ny strategi for Indo-Stillehavet. Den slår fast, at regionens udvikling har direkte konsekvenser for velstand og sikkerhed i Europa. Parterne er “uløseligt forbundet” økonomisk og indbyrdes afhængige i forhold til at løse globale udfordringer som klimaændringer, sundhedskriser og migration, fremgår det. Den 18 sider lange strategi handler om alt fra digitalisering til forsvarssamarbejde med vægt på partnerskaber og kommercielle fællesinteresser med lande som Indien, Japan, Sydkorea og Taiwan samt sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer ASEAN. Men den forsøger ikke at skjule, at den geopolitiske konkurrence og rivalisering er taget til. […] Det australsk-amerikanske parløb i ubådssagen udlægger Frankrig som et eksempel på, at EU skal sætte skub i de ambitioner. Ubådsaffæren vidner samtidig om, at USA ikke har i sinde at vente på sine europæiske allierede, når det kommer til at konfrontere Kina mere direkte. Men selv om forløbet har ydmyget den franske regering, er spørgsmålet, hvor meget det kommer til at betyde på EU-plan. […] En undersøgelse lavet af tænketanken European Council on Foreign Relations, der udkom sidste uge, viser, at hovedparten af EU-landene mere ser regionen som et stort økonomisk potentiale end igennem et sikkerhedsperspektiv. Handelspolitik har da også traditionelt været kernen i EU’s udenrigspolitik. Den nye strategi vil skubbe i retning af flere frihandelsaftaler med lande som Indonesien og Indien. Til gengæld truer Frankrig nu med at sætte en stopper for de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Australien.”
Børsen, s. 12; Politiken, s. 8; Information, s. 6-7 (21.09.2021)Kilde: EU i dagens aviser tirsdag den 21. september