EU’s ledere vil hjælpe fordrevne afghanere i nærområdet, men ifølge migrationseksperter kan det involvere svære beslutninger om støtte til Taliban-regimet og præstestyret i Iran, skriver Børsen.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Søndag talte EU-præsidenten Charles Michel i telefon med Tyrkiets præsident Erdogan, men i referatet fra Ankara lød det, at han klart afviste at huse de afghanere, som nu kan være på vej. Hans Lucht, migrationsforsker ved Diis (Dansk Institut for Internationale Studier), vurderer, at ud over nabolandene kan EU blive nødt til at sende humanitær hjælp til Taliban-styret. “Talibans sejr forskyder den geopolitiske balance i området, i en sådan grad at man fra EU’s side er nødt til at forholde sig til dem som en politisk aktør. Men der er “selvfølgelig en række vanskeligheder ved at sende EU-penge den vej” skriver han i en mail og tilføjer: ”Europa har ikke ret mange gode kort på hånden, hvis man ikke selv vil tage flygtninge ind. Iran og Tyrkiet er jo ikke EU’s bedste venner, og det er begrænset, hvor mange flygtninge lande som Usbekistan og Tadsjikistan kan tage.” Lørdag satte von der Leyen også ord på dilemmaet, da hun sagde, at EU vil skrue op for den humanitære støtte – men at “ikke en eneste euro” kan gå til et regime, der ikke respekterer pigers og kvinders rettigheder. Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund Amnesty, påpeger, at det er vigtigt at støtte i nærområdet, men også at sikre flugtruter ud af Afghanistan og regionen. “Vi er stærkt kritiske over for forsøg på at fortolke hjælp i nærområder sådan, at EU så ikke behøver at modtage flygtninge. Lige nu ser vi en stor krise med mindst 400.000 nye desperate fordrevne siden nytår. Så det er ikke et spørgsmål om at sige ja eller nej. Flygtningestrømmen er her, og hvis man lukker af, tvinger man mennesker ud på dødsensfarlige irregulære ruter,” siger han.

Medlemslandene i EU er endnu ikke blevet enige om en ny aftale i EU’s asyl og flygtningepolitik og nu forhandles der igen. Men spørgsmålet er, hvorvidt medlemslandene har lyst til at være fælles om en ny aftale, skriver Børsen. Kira Marie Peter-Hansen, der er medlem af EU-Parlamentet for SF, mener det bliver svært. “Vi ser jo selvfølgelig ikke, at flygtningekrisen udvikler sig som den i 2015, hvor de sydeuropæiske lande står med størstedelen af ansvaret. Men jeg tror ikke, det er noget spørgsmål fra parlamentet og Kommissionens side, at vi gerne vil have en fælles europæisk fordeling af flygtningene og en fordelingsnøgle, der fungerer. Udfordringen bliver, om medlemslandene har lyst til at være fælles om en sådan aftale,” siger hun. Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, kalder det en “falliterklæring,” at EU ikke er enedes om en ny politik på det område endnu. “Vi er fanget i det dilemma, at hvis vi kan holde flygtningestrømmen ude af Europa og klare sagsbehandlingen der, så er der en chance. Men hvis der går hul på Europa igen, så kommer der ikke nogen løsning igen. Så bliver det krisehåndtering igen fra dag til dag,” siger han.

Berlingske skriver, at USA og flere store vestlige lande vil gennemføre sikkerhedstjek af afghanske flygtninge langt uden for deres grænser på militærbaser og i nærområdet, før de bliver sluppet ind. ”Flyene, der letter fra Kabul, flyver ikke direkte til USA. De lander først på vores baser og transitcentre rundt om i verden, hvor vi foretager en grundig sikkerhedsscreening,” sagde Biden under en pressebriefing og tilføjer: ”Først når de er clearet, vil vi byde disse afghanere, der har hjulpet os under de seneste 20 års krig, velkommen i deres nye amerikanske hjem.” Spanien har som det foreløbig eneste større vestlige land valgt at gå i den modsatte retning. En flybase nær Madrid er blevet indrettet som fordelingscenter for afghanere, der har arbejdet for EU-systemet. Her vil de blive tjekket for både sygdomme og mulige sikkerhedstrusler, inden de sendes videre til andre europæiske lande. ”Dette er et godt eksempel på den europæiske ånd, når den er bedst,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lørdag under et besøg på centeret.
Børsen, s. 14-15; Berlingske, s. 15 (24.08.2021)