Vinteren bliver dyr eller kold: Priseksplosionen på energi kan splitte europæerneDe kraftigt stigende energipriser udstiller dybe interessekløfter imellem de europæiske lande, som har forskellige afhængigheder af kul, gas og atomkraft.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Under EU-topmødet de kommende dage, skal man forsøge at balancere den grønne omstilling med en dæmpelse af energipriserne. Det skriver Information. De stigende energipriser har konsekvenser for mange almindelige borgere i Europa. Hver tredje bulgarer har svært ved at betale deres el og gasregning, og i Spanien har situationen ført til store demonstrationer. I Tyskland truer cementindustrien med produktionsstop, og i Frankrig kan de høje energipriser ligefrem påvirke Emmanuel Macrons chance for genvalg. Meget tyder på, at man fra EU’s side primært vil agere på den korte bane. “Tiltagene skal være midlertidige, målrettede og i samklang med den grønne omstilling,” siger Paolo Gentiloni, EU-Kommissær for økonomi. Det skal ses i lyset af, at EU-Kommissionen vurderer, at energipriserne vil være stabile igen i foråret næste år. “Stigende CO2-priser kan også have gjort deres til prisstigningen. Men den vigtigste grund er, at verdensøkonomien er i gang igen efter coronakrisen, og at energiforbruget stiger kraftigt – især i Kina”, forklarer Kristian Ruby, generalsekretær for Eurelectric. “Der er en øget efterspørgsel og dermed højere priser. Dertil kommer effekter af højere kvotepriser på CO2,” forklarer Kristian Ruby videre. Der er i årevis blevet talt om et indre europæisk energimarked, men der er i praksis ikke gjort meget for at facilitere det, således at man kan sende solenergi mod Nordeuropa og Vindkraft mod Sydeuropa. “Vi ser direkte modstridende energiinteresser i Europa,” siger Claudia Kemfert, tysk energiøkonom. “Det gør Europa endnu mere sårbar i energiomstillingen frem mod, at vi kan forsyne os selv med grøn energi,” fortsætter hun. Hun afviser desuden, at energiomstillingen er årsagen til energikrisen. “Den er løsningen”, siger hun, og fortsætter: “Vi skal udbygge den vedvarende energi langt mere aggressivt. Vi skal isolere lejligheder som din, vi skal have flere ladestationer, stærkere offentlig transport, et bedre skinnenet. Men Europa er splittet, så kampen bliver at tale med én stemme: Gas, kul og også atomkraft er på den lange bane alt for dyrt, derfor skal vi omstille energiforsyningen nu.” Der er også europæisk uenighed om valg af energikilder. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil gøre atomkraft til en nøgleteknologi, hvilket går imod partierne i den kommende tyske regerings planer om en atomudfasning i slutningen af 2022. Sammen med ni andre lande taler Frankrig derfor varmt for en anerkendelse af atomkraft som grøn energi, således, at deres nationale atomkraft anerkendes i EU’s taksonomi. Dermed kan de mindske udbygningen af deres vedvarende energiprogrammer med henblik på at nå EU’s mål for 2030. Østeuropæiske EU-lande vil kompenseres yderligere for at afvikle deres kulkraft og samtidig er der modstand mod, CO2-afgifterne nu også udvides til bygge- og trafiksektoren.Berlingske skriver, at klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ønsker mere handling fra EU. Han opfordrer til en acceleration af omstillingen til vedvarende energi for at minimere afhængigheden af importeret gas. “Som jeg ser det, klarlægger situationen, at EU skal accelerere den grønne omstilling og arbejde i en retning, hvor blandt andet afhængighed af importeret gas minimeres,” skriver Dan Jørgensen i et svar til De Konservatives energiordfører Karina Ammitzbøll.I en indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: “Håb om mere russisk gas til private hjem og industriproduktion i EU forsvandt mandag op i en blygrå efterårshimmel. En auktion over kapacitet i rørledninger viste ingen russisk interesse for at sælge mere gas. Derefter steg prisen på naturgas med 18 procent. […] Ingen kan være i tvivl om, at Ruslands Vladimir Putin næsten enerådende svinger takststokken over prisen på den naturgas, som man i europæiske hjem og erhverv er dybt, dybt afhængige af; Rusland leverer ca. 35 procent af EU’s gas. Intet tyder på, at Putin vil fjerne fingeren fra gaspistolen, som er rettet mod europæernes bryst. Tværtimod siger anonyme kilder, angiveligt tæt på både Gazprom og den russiske regering, til Bloomberg, at der ikke kommer mere gas til Europa før gasrørledningen Nord Stream 2 – der løber mellem Rusland og Tyskland – er certificeret, godkendt og åben. […] I Europa-Parlamentet vil flere medlemmer have Gazprom undersøgt for brud på konkurrencereglerne, fordi man angiveligt afpresser EU ved at tilbageholde gas for få åbnet for Nord Stream 2. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har takket Norge for at øge produktion, men beklaget, at det ikke er sket i Rusland. […] Uanset at man i Moskva fastholder, at alle kontraktlige forpligtigelser overholdes – hvilket bekræftes af de store europæiske indkøbere – er energi og gas blevet et så varmt politisk emne i EU,

Kilde: EU i dagens aviser onsdag den 20. oktober