Stor mangel på arbeidskraft i EU-land

Danmark opplever nå stor mangel på arbeidskraft. Polske arbeidere  som tidligere har supplert mangelen på arbeidskraft i Danmark har nå mer enn nok å gjøre i Polen. Flere og flere tar til ordet for å hente arbeidskraften fra Ukraina. Dette er vi helt sikkert skape applaus i Nei til EU kretser som over lang tid har sagt de heller ønsker den modellen for inntak av arbeidskraft som vi har for “ikke EØS – borgere” fremfor den vi har innen EØS.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

På Dansk Erhvervs årsdag, onsdag, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at der er brug for strukturelle reformer for at skaffe mere arbejdskraft med det samme. Det skriver Jyllands-Posten. Dansk Erhverv har op til årsdagen fremstillet forslag om lettere adgang til det danske arbejdsmarked for arbejdskraft udenfor EU og slået på tromme for en lavere topskat.

Det har den socialdemokratiske regering ikke tidligere lyttet synderligt til. Men onsdag ytrede Mette Frederiksen sig villig til at vende og dreje alle forslag, der på kort sigt kan skaffe mere arbejdskraft til virksomheder, som har svært ved at finde flere nye medarbejdere. Mette Frederiksen lagde dog også vægt på, at der samtidig også er samfundsstrukturelle udfordringer, som skal ses på i samme forbindelse. Her henviste Mette Frederiksen blandt andet til 45.000 unge under 25 år, som hverken har job eller uddannelse og til de mange indvandrerkvinder, der ikke er i beskæftigelse. “Der er ingen tvivl om, at vi har en akut mangel på arbejdskraft. Noget af det gælder højt kvalificerede medarbejdere, og her er det rigtigt, at vi skal have udsyn. Men noget af det handler også om medarbejdere til servicesektoren,” sagde Mette Frederiksen, som mener, at der ligger en opgave for de kommunale jobcentre i at få ledige i arbejde i jobs, der ikke kræver et højt kvalifikationsniveau. “I mine øjne kan man ikke gå arbejdsløs i Danmark uden at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet,” fastslog Mette Frederiksen, og fortsatte: “Udfordringen med mangel på arbejdskraft er ikke kun her og nu, den er også strukturel, og hvis vi ikke gør noget, bliver det kun værre,” varslede Mette Frederiksen, og lovede, uden at fastsætte dato, at regeringen vil komme med reformslag, der skal få flere i arbejde. “45.000 unge uden job eller uddannelse er en katastrofe. Det svarer til indbyggerne i en mellemstor dansk kommune. Der er ikke nogen, der regner med dem. Der er ikke nogen, der forventer noget af dem,” sagde Mette Frederiksen, der understregede, at den den galoperende højkonjunktur skal være drivkraft til få flere i arbejde. Også den lave frekvens af indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet blev der fra Mette Frederiksens side kommenteret på. “Jeg vil vove den påstand, at de godt kan passe et arbejde, og hvis vi ikke får dem ud på arbejdsmarkedet nu, svigter vi ikke bare dem, men også deres børn,” sagde Mette Frederiksen, der også ytrede, at det er på tide med en “ny værdikamp”, hvor det at arbejde og forsørge sig selv bliver vigtigere for flere i det danske samfund.

På Dansk Erhvervs Årsdag adresserede Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, også problemet med manglende arbejdskraft: “Vi mangler både hænder og hoveder, det er efterhånden tydeligt for enhver. Vi er simpelthen nødt til at erkende, at vi står med en kæmpe udfordring,” talte Brian Mikkelsen. Dansk Erhverv forslår som en af løsningerne, at man sænker beløbsgrænsen for arbejdskraft, der hentes fra ikke EU-lande til 30.000 kroner om måneden. Samme forslag blev fremlagt af flere erhvervsfolk. Per Bank, adm. direktør i Salling Group, forklarede, at man i stigende grad kigger mod Ukraine, når dagligvarekoncernens lagerhaller skal fyldes med medarbejdere: “Det helt store problem er manglen på arbejdskraft. Vi kan ikke engang rekruttere fra Polen længere, da de oplever de samme udfordringer med at finde medarbejdere,” sagde Per Bank. Henrik Anker Olsen, der driver entreprenørfirmaet HAO A/S, var også klar i mæglet: “Jeg vil hellere have, at vores samarbejdspartnere har danske medarbejdere, men hvis østeuropæere er dygtige og har lyst til at arbejde for en billigere løn, så er det de forhold, vi må omstille os efter,” ræsonerede han. Erhversminister Simon Kollerup (S) erklærede sig dog ikke klar til med det samme at gøre brug af erhvervslivets forslag om at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft hentet udenfor EU. “Jeg synes, at det er for tidligt, at tage det redskab i brug,” svarede erhvervsministeren.

I et debatindlæg på Altinget skriver Berit Toft Fihl, public affairs chef, Ledernes Hovedorganisation blandt andet: “Der er nok at tage fat på for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) her to år efter hans tiltrædelse. Blandt de opgaver, der venter på handling fra ministeren, er øget ligestilling, længere barselsorlov til mænd og en eventuel trussel mod den danske model i form af et EU-initiativ om fælles europæisk mindsteløn. […] Den mest presserende opgave er dog den mangel på medarbejdere, som lederne på danske virksomheder mærker i dag og som kun ser ud til at blive forstærket i takt med, at økonomien kommer endnu mere ovenpå efter coronakrisen. […] Den aktuelle situation er sådan, at mere end hver tiende gang, en dansk leder har skullet finde en ny medarbejder, er det mislykkes – simpelthen fordi der ikke har været kvalificerede ansøgere. Det svarer til, at Danmark er gået glip af 38.000 arbejdspladser det seneste halve år grundet mangel på arbejdskraft. […] Dertil kommer cirka 27.000 rekrutteringer, hvor lederne er endt med at ansætte en kandidat med andre kompetencer end dem, man har søgt efter. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). […] Men hvis de rette kompetencer ikke er at finde inden for landets grænser, så bliver ministeren nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. I dag udgør noget så simpelt som bureaukrati og sagsbehandlingstid nemlig en stor barriere for de virksomheder, der vil hente arbejdskraft fra lande uden for EU.”
Jyllands-Posten, s. 14, 14-15; Altinget (02.09.2021)