EU, USA og Kina med felles krav til teknologigigantene.
Verdens største teknologiselskaber står nu foran deres hidtil største udfordring i form af stigende modstand fra lovgivere, skriver Jyllands-Posten mandag. Ifølge bl.a. bankerne UBS, Citigroup og Nykredit er politikere i Kina, Europa og USA i færd med at gennemføre nye indgreb, der kan stække selskabernes vækst og ramme deres aktiekurser og der er samtidig en global skatteaftale i den internationale samhandelsorganisation OECD, som truer med at sende deres skattebetalinger i vejret.
Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fre en eller flere danske media.
Anført af Tyskland og Frankrig er EU på trapperne med sin egen ”Retsakt om Digitale Markeder”, der med skrappe sanktionsmuligheder skal tvinge de store selskaber, som styrer adgangen til internettet, til at ”opføre sig rimeligt”. Indtil nu har EU og ikke mindst konkurrencekommissær danske Margrethe Vestager ført an i forsøget på at begrænse de store teknologiselskaber og i USA signalerer udnævnelsen af Lina Khan, som skal lede landets konkurrencemyndigheder, ifølge eksperter en ny drejning. Hun advokerer for at tage de store briller på og mener desuden, at selv om f.eks. Alphabet, Amazon og Facebook tilbyder masser af gratis funktionalitet, så er det ikke det samme som, at kunderne behandles fair. Argumentet er, at de store selskaber kan betale deres brugere, men stadig tjene penge på dem og det skal kunderne have en større del af, hvis de altså ønsker at afgive deres data, lige så vel som underleverandører skal behandles mere fair. Selskaberne har svaret igen ved bl.a. at intensivere deres lobbyindsats, hvor Facebook og Amazon var de største købere af lobbyydelser i USA under præsidentvalget. Derudover kan den voksende konkurrence mellem Kina og USA og herredømmet over den globale økonomi redde selskaberne. Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank, vurderer, at selskaberne med deres teknologi og position er vigtige brikker i det spil, og i hvert fald i USA kan det holde lovgiverne fra at presse de store techselskaber helt i knæ.
Jyllands-Posten, mandag, s. 10, 11 (09.08.2021)