USA flørter med sosialismen

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: ”En økonomisk omvæltning venter det amerikanske samfund, hvis Demokraterne i Kongressen vedtager det forslag til statsbudget for 2021-22, der nu ligger på bordet.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Betalt familie- og sygeorlov, statsstøttet børnepasning, børnehaveplads til de tre-fire-årige, to års gratis videregående uddannelse samt arbejds- og opholdstilladelser til mindst to millioner migranter for blot at nævne nogle nye velfærdsgoder. […] Ikke kun hvad udgifterne angår, er budgetforslaget en omkalfatring. Det samme er indtægtssiden, hvor selskabsskatten skal øges fra 21 til 28 pct., mens skatten på kapitalgevinster skal næsten fordobles fra 23,8 til 43,4 pct. Andre indtægter skal komme ved at lægge en CO2-afgift på importvarer af nogenlunde samme tilsnit, som EU-Kommissionen foreslår i sin klimaplan ”Fit for 55”. I det hele taget indtager klimaet en fremtrædende rolle i budgetforslaget, hvor statslige investeringer og incitamenter skal tvinge elsektoren til at reducere CO2-udledningen med 80 pct. inden 2030, mens USA som nation skal halvere udledningen af drivhusgasser senest i 2030. […] Demokraternes budgetforslag vil forværre USA’s allerede destruktive gældsætning, men det ideologiske felttog er tydeligvis vigtigere end statsfinansiel balance. Regningen? Den må kommende generationer tage sig af.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (30.08.2021)