Når man snakker om Lukasjenko er det om Putin man snakker. 

I dagens ledere fra Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad kan man læse om, hvordan EU og resten af omverdenen bør håndtere den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenko.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fre en eller flere danske media. 

I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: “Europas sidste diktator, Hvideruslands Aleksandr Lukasjenko, har ikke tænkt sig at bøje sig for det internationale pres mod hans brutale regime, der efterhånden mest af alt minder om en kliché fra et Tintin-album. […] Affæren om den hviderussiske OL-sprinter Kristina Tsimanouskaja, der i Tokyo er hoppet af til Polen, er seneste kyniske eksempel på, at krænkelser af menneskerettigheder forudsætter offentlighed for at have den ønskede effekt på den hjemlige opposition. […] Vesten reagerer rutinemæssigt, når Lukasjenko går over stregen. Men hver gang udstilles også Vestens, især EU’s, afmagt. Sanktionerne strammes med stor iscenesættelse og alvorstung tale, men at sanktioner mod regimets spidser og de bærende samfundsinstitutioner i sig selv skulle kunne underløbe Lukasjenko, er en illusion. […] En for tydelig europæisering af konflikten i Hviderusland mellem regimet og oppositionen kan også føre til en voldelig optrapning, som det skete ved Maidan-revolutionen i Ukraine i 2014. Den kom frygteligt ud af kontrol, efter at EU havde blandet sig. Det er en svær balance. Og så ligger svaret måske alligevel i Ukraine. Processen med at få Ukraine med i EU – og gerne Nato – må speedes op, også for eksemplets skyld. Ukraine stod i lidt samme situation, men valgte Europa og håbet om fællesskabet i EU. Når Lukasjenko engang – trods alt – er væk, kunne det virke tillokkende på hans efterfølgere. Det skal kunne betale sig at stemple ind på den rigtige side af historien.”

I Kristeligt Dagblads leder under overskriften “Belarus’ diktator skal fældes klogt” kan man blandt andet læse: “Når vi taler om Lukasjenko, taler vi i virkeligheden om Putin. […] Efter diktatorens excesser de seneste døgn – forsøget på at fjernstyre en belarusisk OL-atlet, der som følge af presset hoppede af, efterfulgt af fundet af en belarusisk systemkritiker hængt i en park i nabolandet Ukraines hovedstad – vil det oplagte og rimelige være, at EU og USA yderligere skærper deres sanktioner mod og fordømmelser af Lukasjenko og hans styre. Men et for massivt pres på Lukasjenko kan gavne Ruslands præsident, Vladimir Putin, mere, end det gavner os. […] Det ligner en kynisk kalkule, at Vesten således skal dosere sit pres på Lukasjenko med lempe. Men den foretages i givet fald i en langsigtet god sags tjeneste: En ”intern løsning” på problemet Lukasjenko vil stille hans befolknings demokratiske udsigter betydeligt bedre, end hvis styret presses til en ”ekstern løsning”, altså en spillen Belarus’ fremtid i hænderne på den store nabo mod øst. Sådan er de taktiske overvejelser i EU’s og USA’s beslutningscentre. Men politik, her forstået som hvad der tager sig godt ud, vil til syvende og sidst bestemme, hvordan Vesten reagerer. […] Lukasjenko må tvinges til at gå. Men det skal ske på en måde, der minimerer Putins muligheder for at behandle Lukasjenkos ulykkelige land, som om det bare var en lidt større udgave af Krim.”

I Informations leder kan man i dag også læse om Belarus og Lukasjenko. Avisen skriver blandt andet: “Selv for de mest garvede skurke bør tvivlen komme den anklagede til gode. Og i tilfældet Belarus foreligger beviserne stadig ikke. Men alting peger i en dyster retning i den sag, som tirsdag rystede Belarus og dets nabolande i og uden for EU, da den belarusiske Vitalij Sjisjov blev fundet hængt i en park i Ukraines hovedstad Kijev. Sjisjov havde boet i eksil i Kijev siden den brutale nedknipling af protesterne mod den belarusiske valgsvindel i 2020, og han ledte her en organisation, der hjælper belarusere med at flygte fra forfølgelse i Lukasjenkos regime. […] At netop Ukraine, Polen og især Litauen også optager dissidenter for at pleje deres eget image, skal her ikke sløre for, at de øvrige EU-lande har en både moralsk forpligtelse og politisk interesse i at hjælpe såvel Belarus’ nabolande som de landflygtige belarusiske regimekritikere, der kæmper for et stabilt demokrati i EU’s forhave. […] Mens Belarus synker stadig dybere ned i det totalitære hul, må vi i EU derfor konstant afveje dilemmaerne i vores sanktioner og minde os selv om: Selvfølgelig skal vi støtte de demokratiske bestræbelser og straffe regimet i Belarus. Også selv om det på kort sigt kan virke mere bekvemt at vende hovedet mod vest og se den anden vej.”
Jyllands-Posten, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 8; Information, s. 2 (04.08.2021)
Kilde: EU i dagens aviser onsdag den 4. august