Klar EU vilje til å presse Polen og Ungarn
Europa-Kommissionen har i denne uge besluttet at tage det hårde skyts i brug i EUs mangeårige konflikt med Polens nationalkonservative regering, skriver Weekendavisen. EU-Kommissionen har bedt EU-Domstolen om at udstede dagbøder til Polen, fordi den polske regering ikke har rettet sig efter domstolens krav om, at det særlige disciplinærkammer i den polske højesteret suspenderes.
Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.
Derudover har den også tilbageholdt sin godkendelse af udbetaling af de 36 milliarder euro fra EUs genopretningsfond og kommissionen truer også med at tilbageholde udbetalinger af EU-støtte til fem polske regioner, der alle har vedtaget erklæringer om, at de er “fri for LGBT-ideologi”. Men erklæringerne strider imod de fælles europæiske værdier, der fremgår af EU-traktatens artikel 2. Information skriver blandt andet i sin leder i dag: “Der var bevæget jubel, da Polen i maj 2004 blev medlem af EU, efter et overvældende flertal af polakker i en folkeafstemning havde sagt ”ja” til Europa, og dermed de liberale, demokratiske principper og værdier. […] Men hvordan skal Bruxelles håndtere demokratiets retræte på unionens østlige flanke? Det spørgsmål har EU hidtil ikke haft et effektivt svar på, og i årevis har man forholdt sig alt for passivt. Men i det, der kan vise sig at være et reelt gennembrud, er EU nu endelig klar til at skyde med skarpt, og det er ved at ramme Polen – og Ungarn – på pengepungen. I denne uge meldte EU-Kommissionen ud, at Polen bør straffes med dagbøder, indtil landets regering efterlever et krav fra EU-Domstolen om at nedlægge og opløse et kontroversielt disciplinært kammer, som er i strid med retsstatsprincipperne. […] Dagbøderne er blot den seneste af de økonomiske straffe, som EU-Kommissionen vil ramme både Polen og Ungarn med for at få de to vildfarne lande til at komme tilbage i folden igen. Kommissionen er også klar til at tilbageholde de store milliardbeløb, som landene ellers står til at modtage i coronastøtte fra EU’s gigantiske genopretningsfond. EU-kommissærer har direkte sagt, at det er afgørende for udbetalingen af midlerne, at Polen ændrer kurs og stopper med at underminere retsstaten. Den samme trussel hænger over Ungarns hoved. […] EU har længe haft fokus på den antidemokratiske udvikling i både Polen og Ungarn, men har fremstået handlingslammet. At EU nu er klar til at straffe de to lande økonomisk vidner om, at man er klar til et mere robust forsvar for demokratiske principper. […] For unionen kan ikke holde til, at man inden for fællesskabet giver plads til illiberale politiske kræfter, der ikke respekterer grundlæggende demokratiske principper, og EU skal derfor være klar til at sætte hårdt mod hårdt over for et land som Polen – nu med økonomiske sanktioner, og i sidste ende ved at være klar til at sige farvel til Europas antidemokrater, inden de nedbryder unionen indefra.”
Information, s. 16; Weekendavisen, s. 12 (10.09.2021)