EU støtte til dansk korona vaksine
EU-Kommissionen har givet grønt lys til, at regeringen indgår aftale med Bavarian NordicSøg efter tilgængelige oversættelaser for foregående linkmed en værdi på over 800 millioner kroner, skriver flere af dagens aviser. Det betyder, at finansieringen til videreudviklingen af den danske coronavaccine fra Bavarian Nordic nu er på plads og administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin, er godt tilfreds.
Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.
”Aftalen er en stor anerkendelse af ABN-CoV2s potentiale som en universel boostervaccine, og vi er stolte over at videreføre bestræbelserne af den danske forskning, som har vist lovende resultater i de hidtidige prækliniske og kliniske forsøg,” siger Paul Chaplin. Fra EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, lyder det i kommentar, at EU fortsat vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at finde løsninger, der kan begrænse de økonomiske konsekvenser af coronaudbruddet. ”Denne danske støtteforanstaltning på 108 millioner euro vil bidrage til stærkt tiltrængte forsknings- og udviklingsaktiviteter i indsatsen mod coronavirusudbruddet,” siger hun i pressemeddelelsen ifølge Politiken. På et pressemøde i går sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at man ikke vil gå på kompromis med kvalitet og effektivitet for at have en dansk vaccine. ”Hvis den er så god, som det beskrives i øjeblikket, så er det på et niveau, der er lige så godt som det, vi har allerede,” siger sundhedsministeren, som også forventer, at alle vil få tilbudt et tredje vaccinationsstik mod coronavirussen. Søren Løntoft, senioranalytiker i Sydbank, mener ifølge Berlingske, at der er potentiale for en god forretning i Bavarians danske vaccine. ”Der er nogle af de godkendte vacciner, som måske slet ikke egner sig som boostervaccine, hvis de bliver givet med relativ høj frekvens. Og der vil være en efterspørgsel, så jeg tror, der er et potentiale for Bavarian,” siger Søren Løntoft. Meddelelsen om EUs godkendelse af dansk statsstøtte har fået Bavarian Nordics aktiekurs til at stige kraftigt. På en dag steg Bavarian Nordic med eliteindeks i rekord.
Berlingske, s. 7, 12; Jyllands-Posten, s. 18, 24; Politiken, s. 12; Information, s. 4 (24.08.2021)
Kilde: EU i dagens aviser tirsdag den 24. august