EU forsterker vaktholdet på grensen mellom Litauen og Hviterussland 

EU forsterker vaktholdet på grensen mellom Litauen og Hviterussland 

Irakere brugere i stigende grad Hviderusland som transitland på deres migrationsrejse til EU, og nu vil EU have mere kontrol over grænsen mellem Hviderusland og Litauen. Det skriver Politiken.EU’s øverste repræsentant, når det gælder migrationsspørgsmål, har derfor opfordret EU-medlemslandene til at støtte Litauen i at overvåge landets grænse mod Hviderusland.

 

Litauens grænsebevogtning oplyser, at de tirsdag nat anholdt 171 personer, der var i færd med at

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fre en eller flere danske media.  

krydse grænsen mellem Hviderusland og Litauen. Det er det højeste antal i 2021. Det samlede antal anholdte migranter i 2021 er nu oppe på 3.027 personer. Antallet af grænsekrydsende migranter er steget drastisk, efter at EU har indført sanktioner mod flere personer fra Hvideruslands regering. Ylva Johansson, EU’s kommissær for indre anliggender, har i et brev til samtlige EU-medlemslande skrevet, at ”Den uacceptable brug af mennesker som redskaber i et politisk ærinde må standses. Vores højeste prioritet må være at hjælpe Litauen med at sikre dets grænse til Hviderusland. Jeg vil anmode jer alle til at bidrage til denne indsats og give den høj prioritet.” 35 repræsentanter fra Frontex er blevet sendt til Litauen og og fire er sendt til nabolandet Letland, der også deler grænse med Hviderusland. Og til at hjælpe med grænseovervågningen sendes der snart flere medarbejdere afsted. Derudover stiller udstyr, eksempelvis fingeraftryksscannere, til rådighed. Ifølge Ylva Johansson står EU klar til at yde økonomisk assistance på 90 millioner kroner. Støtten går til akut modtagelser af migranter og behandling af asylsager. Ylva Johansson påpeger, at Litauen, via EU’s mekaniske til civilbeskyttelse også kan modtage hjælp til eksempelvis nødindkvartering. Derudover vil EU-Kommissionen sende en delegation til Litauen for at undersøge mulighederne for at styrke grænseovervågningen mod Hviderusland. Ifølge Litauiske myndigheder, så udgøres størstedelen af grænsekrydserne af personer, der er landet i Hviderusland via de fire ugentlige flyafgange mellem Irak og Hvideruslands hovedstad Minsk. Ifølge brevet Ylva Johansson har skrevet til Litauens EU-kolleger, så har EU været i kontakt med Iraks regering for at ”sikre” bedre kontrol med flyafgange mod Hviderusland og for at få Irakerne til tager imod Irakiske statsborgere, som vender frivilligt hjem, eller ikke har krav på international beskyttelse.

I en leder kritiserer Information Italiens udlicitering til den Libyske kystvagt. De skriver blandt andet: ”Den reelle udlicitering af Italiens grænsekontrol har nu varet i fire år og anses for at have været stærkt medvirkende til, at antallet af migranter og flygtninge, der formår at krydse Middelhavet, er faldet drastisk. Men ordningen beskyldes også for at øge migranters og flygtninges lidelser betydeligt, da de personer, der bliver opsnappet af den libyske kystvagt, tvinges retur til det kaotiske og krigshærgede lands fangecentre, hvor de udsættes for brutal og systematisk mishandling. Det har både FN og menneskerettighedsorganisationer dokumenteret. […] Men til trods for, at man ikke med god samvittighed kan sende migranter og flygtninge retur til et land som Libyen, så har parlamentarikerne i Rom med et stort flertal altså nu besluttet at forlænge den kontroversielle aftale, som netop har den konsekvens. […] Den italienske aftale med Libyen – og lidelserne, den har medført – har dog ikke løftet synderligt mange øjenbryn og kritiske røster i resten af Europa, da der generelt blandt europæiske vælgere og politikere er en konsensus om, at migranter og flygtninge skal holdes væk fra EU’s ydre grænser, åbenbart koste hvad det vil, som når kroatiske betjente tæsker folk tilbage over grænsen og ud af EU, den græske kystvagt tvinger asylansøgere tilbage i overfyldte gummibåde og retur mod Tyrkiet, eller når spanske soldater jager migranter retur til Marokko med tåregas og stave. Samtidig anklages EU’s grænseagentur, Frontex, i en rapport fra EU-Parlamentet i midtjuli for at have lukket øjnene over for rapporter om alvorlige krænkelser af migranters og flygtninges menneskerettigheder ved EU’s ydre grænser. Der lader helt åbenlyst ikke til at være politisk stemning for at bekymre sig om migranters og flygtninges forhold. Og samtidig kan resten af EU ikke tillade sig at være alt for kritiske over for Rom, da man ikke selv tager ansvar og har ladt Italien i stikken ved at ignorere de italienske bønner om at være med til at afbøde migrantpresset på landet. […] Mest af alt repræsenterer aftalen en moralsk falliterklæring for Europa, når man ikke kan finde på andet end at betale et krigshærget land for at spærre potentielle asylsøgere inde.”

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Skaarup, gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti, blandt andet: ”Forleden dag læste jeg i en dansk avis, at der var sat rekord i England med over 400 migranter anløbet i gummibåde fra Frankrig på én og samme dag. Storbritannien og derved England har som bekendt forladt EU, og det virker derfor endnu mere påfaldende, at Frankrig tillader den her uorganiserede, ulovlige og farlige sejlads af gummibåde fra sine kyster mod England. […] Jeg er overbevist om, at Storbritannien ikke bliver det sidste land, der får nok af sydeuropæernes dybt provokerende tilladelse af og hjælp til menneskesmuglerne – mod at de sender migranterne mod Nordeuropa. […] Samtidig ser EU passivt og lammet til. Diverse venstrefløjskommissærer i EU plæderer stadig for åbne grænser og åbne kasser, selv om alle vesteuropæiske lande står med integrationsproblemer til op over ørerne. […] EU foretrækker stadig blot at være en del af problemet frem for en del af løsningen. […] Min objektive vurdering er, at briterne stemte sig ud af EU primært på grund af problemerne med uintegrerbare indvandrere, og at det ikke bliver det sidste land i EU , der melder sig ud af unionen, hvis EU fortsætter med at sætte migranternes “rettigheder” til at påsejle EU og blive en ny sten i integrationsskoen, langt over unionens egne borgeres ret til at leve i fred og fordragelighed uden at skulle forsørge millioner af ofte uintegrerbare og til tider voldelige mennesker fra Mellemøsten. […] Miseren skyldes således udelukkende de vestlige EU-lederes gigantiske hykleri om åbne grænser og åbne kasser. […] Hvis de lyttede til Dansk Folkeparti og andre fremsynede partier, ville de i stedet indføre asylstop, melde sig ud af de relevante konventioner og få hjemsendt de kriminelle migranter. […] Men det nægter de, hvorved de risikerer hele EU sammenhængskraft og fremtid.”
Politiken, s. 8; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 35 (30.07.2021)

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *