Det økonomiske oppsvinget som EU har investert milliarder i får problemer med den voldsomme stigningen i energiprisene.

Det skriver Jyllands-Posten. “Fra et økonomisk perspektiv har højere energipriser potentiale til at forsinke genopretningen,” lyder det i et notat fra en møde mellem eurozonens finansministre mandag.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Frankrigs finansminister Bruno Le Marie mener, at vi kommer til at diskutere stigende energipriser, ikke kun i i år, men mange år frem: “Vi står foran lang tids stigning i energipriserne på grund af den grønne omstilling. I løbet af de kommende år kommer vil til at stå over for en tiltagende krise. Der bliver brug for mere elektricitet, og der er et link mellem naturgas og elektricitet. Der skal også investeres i udbygning af vedvarende energi. Det her bliver en af de store udfordringer de kommende år. Jeg taler ikke om måneder, men om år,” udtaler Bruno Le Maire mandag. Udviklingen i energipriserne de seneste uger har bragt hjælpepakker på banen i flere EU-lande. I Frankrig vil regeringen fastfryse energiudgifter for forbrugere og erhvervsliv frem til 1. april. Derudover støtter Frankrig et spansk forslag om tættere EU-samarbejde om fælles, strategiske gaslagre. Derudover åbner energikrisen op for fornyet snak om bryg af atomkraft som energikilde. I Frankrig får man 70 procent af sin elektricitet fra atomkraft. “Vi vil ikke være afhængige af gas-leverancer fra et andet land. Det er kernen i den franske model. Fakta er, at vi har atomkraft, der giver os elektricitet uden at udlede CO2. Hvis vi vil vinde kampen mod klimaforandringer, har vi brug for atomkraft, og vi har brug for at investere mere i atomkraft,” udtaler Le Maire. Både Grækenland og Spanien efterlyser et fælleseuropæisk indgreb mod stigende energipriser og energimangel. “Vi ser en prisudvikling, der skyldes forskellige ting, men særligt udviklingen på markederne kan vi ikke tackle nationalt. Vi skal udvikle et europæisk svar. Vi har lært af pandemien, at vi er stærkere, når vi taler med én stemme i EU,” udtaler Nadia Calvino, Spaniens finansminister. Udover fælles EU-energireserver ser Spanien også gerne, at spekulanter holdes ude af kvotemarkedet for CO2-udledning, da deres indblanding kan medføre prisstigninger.

Politiken skriver, at energiprisernes himmelflugt rammer fattige i EU. Priserne på el er mange steder i Europa mangedoblet, og det har ført til demonstrationer i blandt andet Spanien og Polen. De stigende energipriser har også smittet af på inflationen, som har været overraskende høj i august og september. Det kommer til at påvirke statskasserne, og eurogruppens formand Paschal Donohoe udtaler: “Det gør det nødvendigt at drøfte, hvordan de forskellige lande håndterer situationen.”. I Spanien og Italien har man sænket elafgifterne til et minimum for at afbøde prisstigningerne, og i Frankrig er man begyndt at udbetale energichecks til fattige borgere. I Syd- og Østeuropa ønsker man handling på problemet på fælles EU-niveau, eksempelvis i form af krisepenge, som skal afbøde energifattigdom. Tiltag, som man i Danmark, Holland, Sverige og Østrig ikke finder alt for appetitlige. Mens Frankrig benytter sig af energiprisernes himmelflugt til at slå et slag for atomkraft for at mindske afhængigheden af russisk gas, så vil man i Polen have slækket på klimaambitionene. Og i Bruxelles er der da også bekymring for, at de stigende energipriser udgør en trussel mod den grønne omstilling, som EU-landene har forpligtet sig til at gennemføre. EU-Kommissionen holder fast i, at grøn omstilling koster og at den nuværende energikrise understreger behovet for den grønne omlægning. Derudover har Kommissionen lovet at komme med en analyse af årsagerne til de voldsomme prisstigninger, og hvordan man kan håndtere dem. Analysen skulle være præsenteret i denne uge, men er udsat til næste uge. Spurgt om energiprisernes trussel mod grøn omstilling svarede EU’s økonomikommissær Paolo Gentiloni i går: “Vi skal helt klart reagere. Men, vi skal passe på med at overreagere.”

EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) udtrykker undren over, at der trods høj naturgaspriser er noteret en stigning i leverancer af naturgas fra lande, der leverer naturgas til Europa via rørledninger. Lande som Rusland, Algeriet og Norgen. ACER finder det udsædvanligt at eksportører, der har ledig produktionskapacitet, ikke vælger at sælge mere naturgas, når priserne nu tordner i vejret. Det skriver Jyllands-Posten, som videre skriver, at energiprischokket i Europa kan blive værre, hvis Algeriet gør alvor af sine trusler om at lukke rørledningen, som transporterer algerisk gas til Portugal, Spanien og Marokko. Truslen skyldes konflikten mellem Algeriet og Marokko om Vestsahara. En konflikt, som EU perifært er involveret i grundet EU-Kommissionen udtrykte interesse i bibeholdelse af et strategisk partnerskab med Marokko.

Vestas-chef Henrik Andersen mener, at skyhøje energipriser viser et akut behov for at få fart på opsætningen af grøn energi. Samtidig advarer Henrik Andersen at Danmarks og EU’s fine klimaambitioner, uden nødvendig handling bag, risikerer at ende som blot politiske hensigtserklæringer. Det skriver Berlingske.
For nylig i Berlingske lød det fra en række eksperter, at udbygningen af grøn energi ikke kan følge med den stigende efterspørgsel på strøm. Derfor er tidens vilde prisstigninger på energi kun en forsmag på, hvad man som forbruger kan forvente over en længere periode frem mod 2030. Nu stempler en af verdens toneangivende chefer indenfor grøn energi ind i debatten. “Danmark har simpelthen ikke energimæssigt den mængde, der skal bruges. Det kan de fleste nok i højere grad associere sig med i dag, hvor vi pludselig op mod vinteren ser en anden prissætning på elektricitet og gas og alle mulige andre ting, end vi er vant til,” forklarer Henrik Andersen, administrerende direktør, Vestas. Henrik Andersen mener, at der skal mere fart på omstillingen, hvis der skal være balance mellem at nå EU’s klimamål og møde energibehovene: “Med EUs Green Deal ser vi, at landene i EU har taget politiske initiativer til at få accelereret opsætningen af grøn energi. Institutionelle investorer og energiselskaber har også allerede kapitalen til det. Men der mangler en række af løbende og kontinuerlige projekter, som ikke er der, fordi de ting, vi tager beslutning om på en tilladelse i dag, først bliver eksekveret om tre til fem år,” forklarer Henrik Andersen og fortsætter: “Jeg må sige, at nu skal vi altså ikke bare blive ved med at tale om alle de gode ting, vi har gjort. Vi skal se handling i godkendelser af projekter, som viser, at vi tager det her alvorligt. Ellers bliver EUs Green Deal og den danske 2030-plan i princippet politiske hensigtserklæringer uden et egentligt bevis for, at det sker,” siger Henrik Andersen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13, 18-19; Politiken, s. 9; Berlingske, s. 2; Altinget