Under denne tittelen skriver tidligere utenriksminister i Danmark Uffe Ellemann Jensen et innlegg i Berlingse Tidene at EU må reformeres da de små landene har alt for stor mulighet til å stoppe vedtak.  Følgende er hentet fra EU kommisjonens danske kontor sitt sammendrag av innlegget:

I en opinion i Berlingske skriver tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen (V), at: ”Punkt for punkt ser vi, at der skæres i de små medlemsstaters særstilling i EU. De er selv ude om det, for skal Unionen fungere, kan den ikke lade sig tage som gidsel af småstaters luner. […] For et lille land i EU har det på mange måder meget lettere end de store lande. Vi har en uforholdsmæssig stor indflydelse i forhold til vores størrelse, og vi nyder godt af samme fordele som lande, der er meget større end os selv, og som tidligere i historien bare tromlede hen over os, hvis det passede i deres kram. […] Det er en kendsgerning, som passer dårligt med billedet af, at vi bliver undertrykt i EU. Men det er ikke desto mindre en kendsgerning. […] Tre fjerdedele af EUs befolkning lever i syv medlemslande. Resten er spredt over 20 lande. Alle lande har en kommissærpost, uanset størrelse. Og de små lande har uforholdsmæssigt mange medlemmer af EU-Parlamentet. [… ] Ministerrådet er også særdeles ulige fordelt, og det giver de små lande store muligheder for at slå sig sammen i for eksempel blokerende minoriteter. […] Et andet ømt område er statsborgerskab. […] Det misbruges tydeligvis af medlemslande som Cypern og Malta, som sælger statsborgerskab og nationale pas til folk, der er rede til at betale en heftig pris for at få en fod indenfor i EU. Adskillige russiske oligarker har benyttet sig af dette smuthul. EU-Kommissionen raser, men kan ikke gøre noget, sådan som reglerne er i dag. […] En reform af kommissionens størrelse og arbejdsform er stærkt påkrævet. Der må strammes til, så initiativerne begrænses til, hvad der er nødvendigt. Subsidiaritetsprincippet skal overholdes. Med for mange kommissærer med hver deres interesser, risikerer vi en strøm af initiativer, som undergraver respekten for unionen hos for eksempel erhvervsledere, der ikke forstår, hvorfor deres ledelsesret skal udhules af besynderlige og unødvendige initiativer. […] Det er vigtigt, at de små lande i Europa tager bestik af situationen og indretter deres politik derefter.”