Piggtrådgjerder så skarpe som barberblad i  Europa. 

For å bekjempe flyktningstrømmene settes det nå opp piggtrådgjerder over store deler av Europa. Og EU er hjelpeløs, da dette ikke er et fellesanliggende.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Det står nu for første gang klart, at Danmark kigger mod Østeuropa for at finde et værtsland til det som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder regeringens førsteprioritet i udlændingepolitikken. Nemlig et modtagecenter, som skal huse Danmarks asylsøgere skriver Jyllands-Posten mandag. I 2018 da Socialdemokratiet for alvor foldede forslaget ud, stod der syv gange i partiets udspil, at modtagecenteret skulle ligge “uden for Europa”. Den daværende topsocialdemokrat Henrik Sass Larsen ville dengang flytte asylbehandlingen til Libyen og Algeriet. Siden da har både statsminister Mette Frederiksen og udlændingeminister Mattias Tesfaye gentaget formuleringen “uden for Europa” om modtagecenterets potentielle hjemland. Da Mette Frederiksen i 2018 blev interviewet af Danmarks Radio om planen nævnte hun endda “Nordafrika” som mulig destination. Det viser sig nu, at regeringen ikke kun kigger syd for Middelhavet, men derimod også mod Østeuropa, i bestræbelserne på at indfri sit prestigeprojekt. Dialogen med Ukraine er i sin helt indledende fase. Landet, som er Europas næststørste og som grænser op til hele fire EU-lande, er ikke regeringens førsteprioritet over placeringer for den omstridte asyllejr. Ifølge Jyllands-Posten er det varmeste spor fortsat Rwanda, som regeringen længe har haft asyldrøftelser med.

Politiken lørdag skriver om ugen der gik og Mattias Tesfayes besøg i Litauen, hvor han på vegne af den danske regering gav 15 kilometer pigtråd fra forsvarets overskudslager til litauerne. Det skal beskytte hele EU, dermed også Danmark, imod uønskede gæster, som “kommer anstigende i tide og utide”, som Tesfaye med lidt andre ord påpegede, da han var ude at inspicere arbejdet med at bygge hegn i Udkantseuropa, hvor myndighederne skubber de udmattede migranter frem og tilbage over grænserne. Politiken skriver søndag om Hviderusland, der smækker døren bag migranter og flygtninge, og EU-landene Polen, Litauen og Letland, der blankt afviser at lukke dem ind. Samtidig har de tre EU-lande forbudt adgang for pressen og hjælpeorganisationer i grænseområdet, mens de håndhæver for nyligt strammede nationale asyllove. Flygtninge og migranter kan afvises uden sagsbehandling, såfremt de ikke er kommet til landet på lovlig vis – og vejen gennem skoven fra Hviderusland anses ikke for lovlig.

I en kommentar i Politiken søndag skriver international kommentator Michael Jarner blandt andet: “Polens regering forsøger at fornedre og dehumanisere de mennesker, der er spærret inde i grænselandet mellem Polen og Hviderusland (Belarus). […] For dette er situationen: Først flyves flygtningene og migranterne fra Afghanistan, Mellemøsten, Afrika og sågar Sri Lanka til Hviderusland (Belarus), der ifølge EU-kommissionen står i spidsen for en slags statslig menneskesmugling til op mod 75.000 kroner per flygtning. Dernæst tvinges de som pression mod EU videre mod Polen og EU’s østgrænse, hvor polske grænsevagter imidlertid står klar til at tvinge dem tilbage i såkaldte push back-operationer. […] Polen og EU har italesat det som en hybridkrig, hvor det hviderussiske diktatur bruger uskyldige flygtninge som ammunition i sit forsøg på at svare igen på EU’s sanktioner mod landet. […] Man fældede altså dom før undersøgelse. Og man fældede ikke bare dom over de anklagede, men kollektivt over alle dem, der nu lokkes og presses mod EU’s polske ydergrænse af det hviderussiske diktatur. De italesættes som en samlet trussel mod Polens nationale sikkerhed. […] I et forsøg på at få mere føling med situationen har den svenske EU-kommissær for interne anliggender, Ylva Johansson, bedt Polen om at lukke EU’s grænseværn i Frontex ind. Indtil videre uden held. Polakkerne foretrækker en diskret operation i mediemørket. Og de frygter næppe det store pres fra EU-lande som Danmark. I samme uge, som Ylva Johansson var i Polen, var Danmarks udlændingeminister, Mattias Tesfaye (S), i Litauen for at takke for en ligeledes hårdhændet grænsepolitik. Danmark har sågar leveret 15 kilometer særlig farligt pigtråd, det barberbladslignende concertina-pigtrådsspiral, fortalte Berlingske tirsdag. Også Hviderusland vil forsøge at udnytte EU’s fremmedfrygt. Lukasjenkos diktatur har allerede set, hvordan EU har lagt sig ned for Tyrkiets præsident Erdogan, uanset at også han arbejder imod EU’s erklærede demokratiske værdier.”

I en analyse i Information lørdag skriver journalist Lars Trier blandt andet: “S-regeringen har ikke alene rykket grænserne i udlændingedebatten herhjemme, men også formået at skubbe De Radikale, som nu bakker op om en langt skarpere militær forskansning af EU-landenes ydre grænser. […] Kursen er blevet yderligere skærpet på udlændingefronten. S-regeringen er på flere strækninger rykket videre end tidligere borgerlige regeringer, og nu slår udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) fast, at forsvaret for den danske velfærdsmodel begynder ved Europas yderste grænser. Derfor har S-regeringen netop solgt militære pigtrådshegn til Litauen, og bevilget millioner til også at styrke Tyrkiets grænsekontrol.[…] Det er signalet, der tæller, og signalet er, at Danmark nu har rykket fronten i udlændingedebatten: “Vi skal ikke være for fine til også at bidrage til at bygge fysiske barrierer på EU’s ydre grænser,” udtalte ministeren under sit besøg i Litauen. Han betoner, at forskansningen af Europa også er blevet et sikkerhedspolitisk problem: “Det er ikke kun et spørgsmål om migration, men også om europæisk sikkerhed.” […] Opsigtsvækkende nok bakker De Radikale nemlig også op. I et markant opbrud, der kan få stor realpolitisk betydning, støtter De Radikale en endnu hårdere grænsebevogtning langs EU-landenes ydergrænser. Partiets nye politiske ordfører, Andreas Steenberg, lægger sig tæt op ad udlændingeminister Mattias Tesfaye. […] En gruppe flygtninge forsøger at passere et pigtrådshegn ved grænsen til Ungarn. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) slog i denne uge fast, at forsvaret for den danske velfærdsmodel begynder ved Europas yderste grænser.”

I en politisk analyse i Politiken lørdag skriver politisk analytiker Elisabeth Svane blandt andet: “Sofie Carsten Nielsen korrigerer diskret, men bestemt, både Martin Lidegaard og Andreas Steenberg, når det gælder hegn og pigtråd i Europa. Krydset er blevet det nye sort i dansk politik. Men det er tilsyneladende også et sted, hvor man let kan fare vild og komme galt af sted. Hvor man kan blive klemt. […] I et interview med Altinget gik Steenberg videre og sagde, at partiet har været naive, og at de har taget fejl i udlændingepolitikken. Han sagde også, at de havde været for moraliserende, også i udlændingepolitikken. Han kunne godt købe ind på Socialdemokratiets forslag om lejre i tredjelande, mod at Danmark tog kvoteflygtninge. Han kunne også leve med, at Danmark har solgt 15 kilometer Nato-pigtråd til Litauen og accepterede hegn og mure på EU’s ydre grænser. […] Tirsdag var emnet så oppe i den radikale folketingsgruppe, og det var absolut ikke alle, der mente, man skulle nikke til pigtråd eller ligefrem give Orban ret. Faktisk ville EU-ordfører Kathrine Olldag sådan set gerne kunne blive ved med at baske til den højrepopulistiske regeringschef. Samme dag var Tesfaye på besøg på grænsen mellem Litauen og Hviderusland, hvor flygtninge er gidsler mellem EU og Alexandr Lukasjenko. Hans svar på EU’s sanktioner har været at sende flygtninge fra især Iran og Afghanistan videre til Litauen og dermed til EU. Derfor muren, derfor hegnet. Taberne er de mennesker, der er fanget i et ingenmandsland og ikke kan komme hverken frem – til EU – eller tilbage. Til Hviderusland. […] EU holder vejret, prøver at være diplomater, selvom mure og hegn ikke er skrevet på EU’s brevpapir. Man anerkender presset på en ydre grænse, man kan bare ikke lide den metode, litauerne benytter.”

I en leder i Politiken mandag skrives blandt andet: “Signalværdien var ikke til at tage fejl af, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sidste uge var i Litauen for at besigtige grænsen mod Hviderusland. Nu skal Europa forsegles mod omverdenen. Vi skal have styr på grænserne, og Danmark deltager under socialdemokratisk ledelse i den spidse ende af kampen. […] Tesfayes besøg fandt sted, i forbindelse med at Danmark har sendt store mængder pigtråd til Litauen for at hjælpe med at forskanse EU’s ydre grænser mod den migrantbølge, som Hvideruslands diktator i de senere uger kynisk og helt overlagt har sendt mod EU. Mattias Tesfaye har helt ret i, at EU skal have styr på sine grænser. Ellers bryder alt sammen. Åbne indre grænser i Europa forudsætter faste ydre grænser. Bevogtede grænser er ikke et moralsk forfald. […] Trods den aktuelle flygtningekrise i Hviderusland er der faktisk rimelig godt styr på både EU-grænserne og migrantstrømmene mod Europa. Så godt styr på det, at antallet af asylsøgere i Danmark er i bund. Sidste år var der blot lidt over halvanden tusind asylsøgere i Danmark, og i år tegner tallet baseret på udviklingen i de første otte måneder til at blive endnu mindre.”

I en kommentar på Altinget fredag skriver Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen blandt andet: “Fire år kan være lang tid i politik. Således måske ikke mindst i udlændingepolitikken. For fire år siden angreb flere europæiske ledere den daværende amerikanske præsident Donald Trumps plan om at bygge en mur langs den sydlige grænse til Mexico for at stoppe migrantstrømmen ind i USA. En latterlig og dyr idé, blev det kaldt. Symbolpolitisk udlændingepolitik hed det sig. “Vi har en historie og en tradition, hvor vi fejrer, når murer rives ned, og broer bliver bygget”, sagde EU’s daværende udenrigspolitiske chef, Frederica Mogherini. […] Og vi ser vores udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), være stolt leverandør af pigtråd med sylespidse barberblade på toppen til Litauen samt af økonomisk støtte til grænsebevogtning i Tyrkiet for at stoppe flygtende mennesker fra Afghanistan på vej til Europa. Frankrig, Slovenien og Østrig og Ungarn har bygget grænsemure siden 2015 langs fælles grænser til andre EU-lande. […] FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skønner, at op mod 500.000 flygtninge fra Afghanistan kan være på vej mod Europa, og EU forsøger at få Pakistan, Tadsjikistan og Usbekistan til at tage imod dem mod gode ord og betaling. Men det synes der ikke at være meget vilje til. […] Hvad er det for en rolle, som Danmark skal spille i den kommende migrantkrise ud over at donere pigtråd til værdigt trængende grænselande? Hvad er det for en rolle, som EU skal spille, når Tyskland har fundet sin nye kansler, og EU kan begynde at fungere normalt igen?”

I et læserbrev i Politiken mandag skriver Lise Barsøe blandt andet: “Når antallet af fordrevne i hele verden beløber sig til 82,9 millioner – befinder cirka 3,5 af dem sig i EU – svarende til 0,8 procent af EU’s samlede befolkning. Langt det største antal (49 millioner) er internt fordrevne i deres egne lande. Det vil sige, at Fort Europa – og Danmark handler ud fra nogle myter og forestillinger om tsunamier af flygtninge, som vil udradere den europæiske befolkning.”

I et læserbrev i Politiken søndag skriver Ulla Bruun blandt andet: “Den danske regering, der uden skelen til EU-regler og internationale menneskerettigheder leverer såkaldt NATO-grænsehegn med barberbladsskarpe pigge til Litauen. EU’s grænser, der bevogtes, mens menneskerettigheder brydes, folk tilbageholdes i ingenmandsland uden mad, rent vand, husly og lægehjælp og mulighed for at søge asyl.”
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 8, søndag, s. 2, 5, 12, 12-13, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7, 6-8; Information, lørdag, s. 4; Altinget, fredag

Kilde: EU i dagens aviser mandag den 4. oktober