Frykten for flyktningestrømmer øker. Danmark sender 15 km piggtrådgjerde til Litauen.  

Udlændinge- integrationsminister Mattias Tesfaye (S) modtager hård kritik fra Radikale Venstre og andre partier i folketinget for hans udtalelser i et TV-interview med TV 2.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Det skriver Berlingske mandag. Efter hastemøde i Bruxelles med europæiske ministerkolleger om situationen i Afghanistan udtalte han, at ”mure er en del af løsningen” og han gjorde klart, at det i hans øjne var en fejl, da man i 2015 kraftigt kritiserede Ungarns premierminister Victor Orbán for at opføre pigtrådshegn på grænsen mellem Ungarn og henholdsvis Serbien og Kroatien for at holde flygtningestrømmene ude. ”Det var fejlagtigt at kritisere Ungarn dengang. I dag kan vi jo se, at der er masser af europæiske lande, der heldigvis bygger fysiske barrierer mellem Europa og de lande, der grænser op til EU,” udtalte Tesfaye videre til TV 2. ”Det er det helt rigtige at gøre”, understregede Tesfaye, men slog fast, at mure alene ikke løser problemet. Hos Radikale Venstre ”studsede” udlændingeordfører Kathrine Olldag (RV) over Mattias Tesfayes ord under interviewet. ”Det er jo bizart, at et EU-medlemsland, som er med i samtlige af de aftaler, vi har lavet på flygtningeområdet, og som jo i øvrigt også har skrevet under på og ratificeret flygtningekonventionen, begynder at bygge mure. Det er jo ikke det, der nogensinde har været intentionen med eller vejen frem i samtlige af de samarbejdsaftaler, vi har lavet. Så ikke at kritiserer det, synes jeg er helt ude i hampen. Den udtalelse er helt ude i hampen,” siger Kathrine Olldag til Berlingske. Også hos Enhedslisten vækker Mattias Tesfayes udtalelser til TV 2 forundring. ”Det er noget sludder, han siger. Selvfølgelig skal vi ikke bygge mure. Det har verdenshistorien kun dårlige erfaringer med,” siger Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund (EL), og fortsætter: ”Det er rigtig ærgerligt, at Mattias Tesfaye vælger at bringe Orbáns diskussion ind i arbejdet med, hvad vi nu gør med de afghanske flygtninge. Der er meget højre populistiske kræfter på vej frem i Europa, og jeg mener ikke, at det gør noget godt overhovedet.” Overfor Berlingske gentager Mattias Tesfaye, at det både handler om at gøre en indsats i nærområder og at skabe faste og tydelige grænser rundt om Europa. ”Fysiske barrierer på grænsen kan ikke stå alene. Det er jeg enig med de partier i. Vi må virkelig grave dybt i lommerne og få sendt noget nødhjælp afsted. Jeg vil bare holde fast i, at nødhjælpen kan heller ikke stå alene. Vi er nødt til at insistere på, at Europa har grænser,” forklarer Tesfaye.

Politiken skriver mandag, at mange ledere i europæisk politik i denne uge maler et skræmmebillede af en mulig gentagelse af flygtningekrisen i 2015, hvor en million mennesker søgte mod Europa. Frankrigs præsident Emmanuel Macron advarede for nylig om ”en ureguleret strøm af migranter.” I Grækenland har man resolut opført et 40 km langt pigtrådshegn på grænsen til Tyrkiet. En forlængelse af det allerede 12 km lange hegn. ”Vi hverken kan eller vil være en svingdør for flygtninge og migranter, som vil forsøge at komme ulovligt ind i EU”, har den græske migrationsminister Notis Mitarachi udtalt til den græske nyhedskanal ERT. Også Polen er begyndt at opføre pigtrådshegn langs landets grænse mod Hviderusland, og Litauen, der også har mærket en markant forøgelse i antallet af flygtninge og migranter, der krydser over via Hviderusland, vil gøre det samme. Siden Berlinmurens fald i 1989 er der bygget mere end 1.000 km grænsemur og -hegn rundt om Europa. De fleste er opført efter 2015. Alberte Bové Rud, forsker i demokratiforståelse ved Dansk Institut for Internationale Studier, udtaler: ”De liberale ideer om frihedens muligheder har vist sig utopiske. Samtidig med at EU’s grænser er blevet brudt ned indadtil på kontinentet, så er de blevet forstærket udadtil. Det viser, at globaliseringen ikke er grænseløs og ej heller et grænseløst gode.” Hollandske Mark Akkermann, forsker i EU’s grænsemilitarisering for researchcentret Transnational Institute, forventer en fremadrettet, markant øget militarisering af EU’s grænser: ”Krisen i Afghanistan vil skubbe endnu mere til den tendens,” udtaler han og forklarer, at Frontex, der i 2027 vil bestå af 10.000 grænsevagter, er en vigtig del af EU’s langsigtede sikkerhedsstrategi.

Berlingske og B.T skriver mandag, at Danmark sender 15 km pigtrådshegn til Litauen, som skal bruges til at hjælpe landet med at forstærke dets grænse mod Hviderusland. ”Jeg mener, at det er i Danmarks interesse, at vi hjælper Litauen med at beskytte deres grænse mod Hviderusland, som også er vores fælles EU-grænse,” udtaler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Ifølge Tesfaye er meldingen fra Litauen, at flygtningene og migranterne ikke ønsker at blive i Litauen, men vil længere vestpå. Litauen har bedt EU-kommissionen, Frontex og EU-landene om konkret hjælp og Mattias Tesfaye afviser ikke at hjælpe yderligere: ”Jeg synes, det er vigtigt, at danskerne ved, at når man ser i TV’et, at lande i EU er ved at bevogte EU’s grænse, så er det med opbakning fra den danske stat,” siger Tesfaye.

Politiken skriver søndag, at det bekymrer landedirektør for Dansk Flygtningehjælp Jared Rowell, at EU-landene taler om flygtningestrømme, grænselukninger og illegale indvandrere i forbindelse med situationen i Afghanistan. Det er en retorik, der bekymrer ham. ”Det er ikke alle, der kan blive i nærområdet. Der er reelle bekymringer for mange menneskers liv, og de skal have mulighed for at søge asyl andre steder. Og jeg vil gerne understrege, at Danmark har en rolle i dette. Man bør ikke hjemsende folk, før situationen er forbedret,” siger Jason Rowell, og fortsætter: ”Vi bør ikke opføre mure omkring landene for at forhindre dette. Det er vigtigt, at vi responderer på de her behov.”

I en kommentar i Politiken skriver international kommentator Michael Jarlner blandt andet: ” Luxembourgs socialdemokratiske udenrigsminister er nemlig en ener i europæisk politik. Det fik han nærmest hele EU’s ord for, da de 27 medlemslandes ansvarlige ministre for asylområdet i tirsdags var samlet i Bruxelles for at diskutere Afghanistan og muligheden for nye strømme af flygtninge. For op til mødet havde Asselborn foreslået noget, der på ingen måde er comme il faut i europæisk politik i disse år: Han ville, at EU skulle give tilsagn om at modtage et sted mellem 40.000 og 50.000 afghanske flygtninge. For som han sagde til den tyske avis Die Welt op til EU-mødet: ”Jeg håber, at der vil være modstand over for hr. Kurz i Østrig og hr. Jansa fra Slovenien, der begge er i klar og ubønhørlig samklang med Orban, Salvini og Le Pen. I denne ekstremt dramatiske situation fralægger de sig enhver menneskelig solidaritet med forfulgte mennesker fra Afghanistan”. ”Og”, tilføjede den luxembourgske minister: ”dermed mister de også hele kvaliteten ved at være europæer”. I sin opremsning af EU’s flygtningepolitiske hardlinere nævnte Asselborn ikke sin socialdemokratiske partifælle Mattias Tesfaye, men det kunne han lige så godt have gjort. For på mødet i tirsdags var Tesfaye helt på det østrigske hold: ”Folk skal ikke komme til Europa. De skal blive i nærområdet”, sagde han ifølge EU Observer, der havde forsynet sit referat fra mødet med overskriften ”Antiflygtningehøge dominerer EU-drøftelser om Afghanistan”. […] Høgene omfattede også Tysklands borgerlige indenrigsminister, Horst Seehofer, der gik direkte i kødet på den luxembourgske socialdemokrat: ”Hr. Asselborn skulle kigge lidt mere på de store EU-landes problemer”, sagde han ifølge EU Observer, men var slet ikke færdig med sin belæring af EU’s næstmindste land: ”Vi taler ikke om et par hundrede, men om mange tusinde, der allerede er i Tyskland, og vi må være sikre på, at … disse mennesker ikke udgør en sikkerhedsrisiko”. […] Det er ellers ikke mange år siden, at EU’s politikere var ved at gå bersærk over USA’s tidligere præsident Trumps beslutning om alt fra indrejseforbud til opførelse af grænsemure og grænsehegn. […] ”Man risikerer selv at ende i et fængsel, hvis man bygger mure omkring sig«, belærte EU’s daværende udenrigspolitiske repræsentant, Federica Mogherini, ellers i 2017 den amerikanske præsident: »Vi har (i Europa, red.) en historie og en tradition for at fejre det, når mure rives ned, og broer bygges”. […]EU har indtil videre pumpet 44 milliarder kroner i Tyrkiet for at holde primært syriske flygtninge væk fra EU. Og ifølge The Financial Times har EU-landene allerede sat 4,5 milliarder kroner af til en tilsvarende ordning med Afghanistans nabolande. Men som EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, sagde til avisen: ”Jeg tror ikke, at penge er et problem. Vi står ved begyndelsen til en ny budgetperiode (2021-27, red.), så vi er ikke nede at skrabe bunden som i 2015”. […] Men lad os vende tilbage til det med terrortruslen, som det nuværende slovenske EU-formandskab uddyber således på sin hjemmeside: ”Det er afgørende, at vi fortsat sikrer en høj grad af sikkerhed i EU, så vi vil følge situationen i Afghanistan tæt, fordi den potentielt kan påvirke sikkerhedssituationen i EU, især i forhold til terrorisme og organiseret kriminalitet”. Med andre ord: Den terrortrussel, der i sin tid blev brugt som begrundelse for at gå i krig i Afghanistan, bruges nu som begrundelse for at afvise flygtninge fra den krig, vi netop har tabt.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12-13, 10; Politiken, mandag, s. 4; B.T., mandag, s.6; Politiken, søndag; s. 2, 8-9

Kilde: EU i dagens aviser mandag den 6. september