Forbruket av kull, olje og gass i verden vil fortsette å øke lenge. 

De stigende energipriser er ikke et forbigående fænomen, men snarere en ny normal i forbindelse med klimaomstillingen. Det skriver Jyllands-Posten.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.  

Det skyldes blandt andet, at mange regeringer og agitatorer undervurderer omfanget af opgaven med at afvikle brugen af fossile brændsler. Det mener topcheferne i den internationale olieindustri. “Kravene om, at vi her og nu skal afvikle vores olie- og gasaktiviteter, er fjollede, for at sige det mildt. Der er intet illegitimt ved at producere olie eller naturgas, og når jeg hører nogen skråsikkert mene, at vi kan skifte 100 pct. fra kul til 100 pct. vedvarende energi, bliver jeg ærligt talt bekymret,” udtaler Ben van Beurden, administrerende koncernchef for Royal Dutch Shell. På dette års Energy Intelligence Forum er han en blandt mange, der advarer mod troen på, at der findes hurtige løsninger på klimaomstillingen. “Energi er lagret i olie, naturgas, kul, brænde, osv., men vi kan kun lagre elektricitet i batterier. Så længe vi ikke har løst de fundamentale udfordringer omkring lagring og transport af vedvarende energi, eksisterer der ikke alternativer til fossile brændsler – vel at mærke hvis man ønsker at bevare den verdensøkonomiske vækst og velstand,” argumenterer Ben van Beurden.Priserne på alle typer energi er steget voldsomt de seneste par uger, men EU-Kommissionen er blandt dem, som afviser, at prisstigningerne er en konsekvens af klimaomstillingen, skriver Jyllands-Posten. “De nuværende prisstigninger har kun i beskeden grad noget at gøre med vores klimapolitik, men meget at gøre med vores afhængighed af importerede fossile brændsler og deres volatile priser. Den europæiske grønne pagt er den eneste varige løsning på Europas energiudfordringer: mere vedvarende energi og øgede energieffektiviseringer,” udtalte Kadri Simson, EU’s energikommissær i Europa-Parlamentet onsdag. I løbet af den næste uge vil hun præsentere værktøjer, som EU-landene på kort og langt sigt kan anvende indenfor den gældende EU-lovgivning til at afhjælpe energikriser: direkte økonomisk støtte til at afhjælpe energifattigdom, lavere energiafgifter, statsstøtte til små og mellemstore virksomheder til at afbøde energiprisstigningerne og langvarige kontrakter på energi til faste priser. Inden året er omme regner Kadri Simson også med at kunne præsentere et reformforslag for det europæiske naturgasmarked.I Danmark opfordrer Dansk Energi regeringen til at sænke afgifterne på el for at hjælpe især lavindkomstgrupper, skriver Jyllands-Posten. “De høje elpriser vil efter alt at dømme gælde vinteren over. For forbrugerne vil det betyde store prisstigninger. Da elafgiften rammer socialt skævt, bør regeringen fremrykke en sænkning af elafgiften,” udtaler Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi. Danmark har EU’s højeste afgift på almindeligt elforbrug med en KWh-afgift på 0,90 kroner plus moms.Weekendavisen skriver, at EU fremadrettet står til at blive endnu mere afhængige af russisk gas, og at det er en konsekvens af europæiske energiprioriteter og den grønne omstilling. Det amerikanske kreditvurderingsselskab S&P vurderer i en analyse, at den russiske gasmarkedsandel i EU forventes at stige fra 130 milliarder kubikmeter gas pr. år i 2020 til 150 milliarder i 2040. “Vi oplever en form for europæisk klimatilpasning, hvor man forsøger at skubbe noget af forbruget fra de meget forurenende fossile energiformer som kul og olie til en anden fossil energiform, gas, som udleder mindre CO2,” forklarer Trine Villumsen Bering fra Dansk Institut for Internationale Studier. Tysklands tilkobling til russisk gas er med til at øge EU’s afhængighed af Rusland gas, blandt andet via deres Nord Stream 2 projekt. Samtidig er Tyskland i færd med at afvikle deres atomkraftværker, som tidligere dækkede 23 procent af landets elbehov. Frankrig får i dag 70 procent af sin energi fra atomkraft, men her har man besluttet at denne andel skal sænkes til 50 procent inden 2035. Gasrørsledningerne mellem Rusland og Europa beskrives af den britiske journalist Ben Aris som et “geopolitisk ægteskab”, som har stor indflydelse på Vestens Ruslandspolitik. “Sanktionerne mod Rusland er jo for det meste symbolske, fordi handelsforbindelserne mellem Europa og Rusland er alt for dybe,” pointerer Ben Aris og fortsætter: “Vi har flere gange oplevet, hvordan økonomi vinder over politik, som da USA i 2018 måtte opgive sanktionerne mod den russiske aluminiumgigant Rusal, fordi der udbrød panik på aluminiummarkedet i London.”I en analyse i Berlingske skriver journalist Simon Kruse blandt andet: “Gaspriserne sætter nye rekorder, og det udnytter Vladimir Putin til fulde. Ruslands præsident kræver lynsnar godkendelse af en omstridt rørledning, der allerede bugner af russisk gas. […] For modstandere af den 1.200 kilometer lange, undersøiske rørledning viser det russiske krav, at de værste anelser allerede er blevet virkelighed: Rusland bruger rørledningen, der løber tæt f

Kilde: EU i dagens aviser fredag den 8. oktober