EU-medlemslandene er efter sidste uges´toppmøte blevet enige om at styrke forsvaret mod migranter på unionens ydre grænse. Det kommer dog ikke til at ske ved hjælp af EU-finansierede hegn, som Danmark og en række andre lande ellers presser på for. I hvert fald ikke lige med det samme.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Det skriver flere aviser, blandt andet Jyllands-Posten lørdag og Information lørdag. Information lørdag citerer EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen for at sige, at EU-midler ikke vil betale for “pigtråd og mure.” Jyllands-Posten skriver lørdag, at Danmark og 12 andre lande, heriblandt Polen, Ungarn og Litauen, havde op til topmødet foreslået, at EU i fællesskab betaler for udgifterne til de fysiske barrierer på EU’s ydre grænser. “Hvorfor skal det egentlig ligge litauiske skatteydere til last, når hegnet beskytter os alle?”, argumenterede Østrigs nye kansler, Alexander Schallenberg, under topmødet. Men de andre lande var ikke ligeså positivt stemt for forslaget, og det lykkes derfor ikke at få EU til at betale regningen for grænsehegn. I stedet lyder kompromiset, at EU-Kommissionen skal foreslå “alle nødvendige ændringer til EU’s juridiske rammer og konkrete forslag underbygget af tilstrækkelig økonomisk støtte til at sikre et omgående og passende svar på linje med EU-retten og internationale forpligtelser, inklusiv fundamentale rettigheder”. Selvom det kun blev til et kompromis omkring de fysiske barrierer ser statsminister Mette Frederiksen (S) positivt på resultatet. “Der er enighed om nu, at der skal arbejdes videre på at afdække, hvordan vi som EU kan være med til at finansiere en styrkelse af Europas ydre grænse, så det ikke alene og primært er et ansvar for de lande, der står ved fronten. Det synes jeg er utrolig fornuftigt. Det er et skridt fremad det her,” udtaler Mette Frederiksen. Der blev på topmødet samtidig åbnet op for flere EU-sanktioner mod hviderussiske personer og enheder. På topmødet blev der også diskuteret Polens beslutning om, at dele af EU-traktaten ikke er kompatibel med polsk forfatning. Tyskland, Frankrig og Italien opfordrede til at fastholde “dialog og tilbageholdenhed.” I de mundtlige konklusioner udtrykte EU-formand Charles Michel, at EU-landene “er overbeviste om, at retsstaten og retsvæsenets uafhængighed er absolut fundamentalt.” Den aktuelle energiprissituation blev også diskuteret på topmødet. Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med topmødet siger, at det er afgørende at få styr på EU’s ydre grænser: “Vi har en rigtig alvorlig situation ved EU’s ydre grænse. Det skyldes blandt andet Belarus, som desværre bruger migranter til at presse Europa. Oveni har vi en alvorlig situation i Afghanistan og et vedvarende migrant- og flygtningepres på Europas især sydlige grænser,” udtaler Mette Frederiksen. Ursula von der Leyen var ikke helt tilfreds med, at de 27 EU-lande blev enige om at EU-Kommissionen skal undersøge muligheden for at EU kan bruge penge på hegn og pigtråd. Det skriver Politiken lørdag. “Jeg har været meget klar i mælet på mødet om, at der ikke er tradition for, at EU finansierer pigtråd og mure,” udtalte von der Leyen efter topmødet.

Flere medlemslande beskylder Belarus for bevidst at lede migranter til EU’s grænser for at chikanere EU. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. EU-lederne “fordømmer alle hybridangreb på EU’s grænser og vil svare igen,” lyder det i en konklusion fra EU-topmødet i sidste uge.

Politiken bringer lørdag en artikel om migranters færd fra Belarus igennem Polen og videre til Tyskland. I artiklen skriver Politiken, at politisk pres fra EU har fået standset den direkte forbindelse mellem Bagdad og Minsk, men at man ikke kan forhindre migranter at flyve via Dubai, Doha, Teheran eller Istanbul. Politiken skriver også, at hviderusserne, ifølge Spiegel, overvåger grænseområdet med droner, så de ved, hvor de bedst kan få migranterne transporteret ind i EU.

Berlingske bringer lørdag en artikel, hvor de kigger forholdene for flygtninge i nærområder og vilkårene nærområdelandene opererer under. Danmark og EU har officielt holdningen, at flygtninge skal vende hjem hurtigst muligt. Dog kræver det politiske ændringer i Syrien – forhandlet af FN – før man kan sende syriske flygtninge hjem i stor skala. Man vil heller ikke støtte genopbygningen af landet, før ovenstående har fundet sted. Men alle FN-forhandlinger har indtil videre ikke båret frugt, og reelt forsøger EU primært at fastholde status quo og minimere antallet af flygtninge der drager mod Europa. “Det her er først og fremmest udenrigsministerens bord. Men jeg vil da ønske, man når dertil, hvor man kan bygge op i Syrien, for jeg har mødt mange, som drømmer om at komme hjem. Men det kræver rigtig meget, og jeg er glad for, at vi i EU har en klar linje i forhold til Assads regime. Vi håber, FN kan være en isbryderfunktion. Indtil da må vi skabe håb her,” siger Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister, (S).

Information bringer lørdag en artikel om de flygtninge og migranter, der er strandet på EU-grænsen mellem Belarus og Polen. Polens regering har netop vedtaget at bygge en mur til 2,6 milliarder kroner, som skal løbe langs grænsen. Muren kommer til at erstatte pigtrådshegnet, som den polske regering satte op i august måned. Muren bliver “uigennemtrængelig”, har Polens indenrigsminister Mariusz Kaminski tidligere udtalt. Polen står ikke alene i EU med ønsket om at skærme deres land og EU for effekten af den hybridkrig, som Belarus beskyldes for at føre mod EU. Danmark har sendt 15 km pigtrådshegn til Litauen for at støtte landet, da EU ikke kan eller vil betale for barriererne. Polen har valgt ikke at invitere Frontex til at deltage i den polske bevogtning af EU-grænsen mellem Polen og Belarus. Piotr Switalski, pressetalsmand for Frontex vil ikke kommentere på Frontex udeladelse af bevogtningen af den polsk-belarussiske grænse. I sidste uge blev en 24-årig irakisk mand fundet død i skoven ved grænsen mellem Belarus og Polen. Han er den sjette omkomne. Det gik EU-kommissær for migration og indre anliggender, Ylva Johansson, til at stille spørgsmål til Polens måde at håndtere migranter på.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16; Berlingske, søndag, s. 26-29; Børsen, mandag, s. 14; Ekstra Bladet, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 16-20, 11; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 4, 5 (25.10.2021)