I henhold til EU-direktivet fra 2019, er medlemslandene i EU pålagt å sikre  ni ukers øremerket fødselspermisjon til begge foreldre . Dette trer i kraft fra 2022.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

Berlingske skriver, at den ni ugers øremærkede barsel til fædre, ifølge eksperter, vil resultere i et øget arbejdsudbud. Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, forklarer: «Med øremærket barsel sker det, at mænd tager mere barsel og kvinder mindre. Men kvindernes fald i barsel er større end stigningen i mændenes. Det betyder, at der samlet set bliver holdt mindre barsel. Og det giver flere timer i arbejde,» fortæller Torben Tranæs. Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS ser også øget arbejdsudbud som konsekvens af øremærket barsel fra 2022: «Efter alt at dømme er der den del mænd, der ikke vil afholde alle ni ugers barsel. Og moderen kan så ikke få del i den andel af de ni uger, der ikke afholdes. Derfor forventer jeg, at den samlede barselsperiode for familien bliver reduceret, og det frigiver arbejdskraft. Og dermed forventer jeg det øgede arbejdsudbud,» forklarer Mads Lundby Hansen. Og det er en stigning i arbejdsudbud, som vil være mærkbar. Torben Tranæs forklarer: «Det er et bidrag. Når vi taler om øget arbejdsudbud, taler vi om mange bække små. Det reformudspil, man har lagt frem, drejer sig om 10.000 personer, så et par tusinde er ikke uden betydning,» forklarer Torben Tranæs, der vurderer, at den positive effekt først og fremmest vil kunne mærkes i den offentlige sektor.

Weekendavisen skriver, at med det nye barselsdirektiv kommer danske fædre til at holde 34 dages mere barsel, end de gennemsnitligt gør i dag. Dog skriver avisen, at der i Danmark er 10.000 fædre, som slet ikke holder barsel. Rasmus Jarlov (K) citeres i artiklen for på Twitter at kalde direktivet «totalitært», mens Enhedslistens Pernille Skipper citeres for på samme platform at skrive, at mødre allerede i dag tvinges på barsel. «Hvor har forargelsen og anklagerne om totalitær lovgivning egentlig været de sidste mange år?,» skriver hun på Twitter.

Kristeligt Dagblad nominerer den tvungne barsel til fædre til at være ugens store debatemne og bringer uddrag fra toneangivende kommentarer. Blandt andet skriver avisen, at Kontrast.dk’s chefredaktør, Mikkel Andersson, kritiserer tiltaget og mener, at det burde være op til familierne selv at fordele barslen imellem mor og far «Der er selvsagt masser af kvinder, som ikke gider barsel, og mænd, der gerne vil tage en hel masse (…). Ikke to familier er ens, og naturligvis ved de enkelte forældre langt bedre end nogen parlamentariker, hvad der er bedst for netop deres barn og familie,» citeres Mikkel Andersson for at have skrevet.

I en kommentar i Berlingske skriver avisens chefredaktør Mette Østergaard blandt andet: «I den bedste af alle verdener var familierne frie til selv at fordele ansvaret og forpligtelsen til at være sammen med deres børn. […] For debatten handler ikke kun om familiens ret. Den handler også om ligestilling. Og den bliver bedre med den øremærkede barsel til mænd. Et tiltag som vi i øvrigt er nødt til at gennemføre som følge af et EU-direktiv. Spørgsmålet er kun, hvordan det gøres bedst. Indtil nu har mændene været alt for dårligt stillet, fordi barslen primært har været øremærket moren. Fremadrettet øremærkes 11 uger til mor og 11 uger til far. Resten kan fortsat frit fordeles. Det er et kæmpe fremskridt for mændene. Mors og fars rettigheder må i det mindste være ens. […] Familierne skal selv have lov at bestemme, lyder linjen. Godt princip, men borgerlige politikere plejer ellers ikke at have store problemer med at blande sig i familielivet. Tag bare 24-års-reglen, der forhindrer unge i at få familiesammenføring, inden de er 24 år. Loven blev vedtaget for at undgå tvangsægteskaber i indvandrerkredse. Her har borgerlige politikere bestemt ikke noget imod at blande sig i familielivet. Det er tværtimod legitimt, når der skal gøres op med uønskede strukturer. Jeg vil argumentere for, at man også med øremærket barsel forsøger at rette en smule op på en uønsket struktur – nemlig det faktum, at kvinderne tager langt størstedelen af barslen, også selv om barnet har både en mor og en far.»

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade, Medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: «Twitter og omegn havde svært ved at få armene ned, da arbejdsmarkedets parter forleden indgik en ”aftale” om øremærket barsel til mænd. Baggrunden er EU-regler, som sigter efter at skabe bedre barselsrettigheder for lønmodtagere i hele Europa. Et led i aftalen er, at øremærke en lige portion barsel til far og mor. Reglerne har været længe undervejs. Og så længe, jeg kan huske, har et flertal i Folketinget været imod. Dels fordi EU ikke skal blande sig i indretning af det danske velfærdssamfund eller være en social union. Dels fordi det har været et bærende princip for et bredt politisk flertal, at det skal være op til den enkelte familie at fordele barslen mellem forældrene.[…] For problemet med EU-barslen er, at hvis ikke far tager den øremærkede del, så bortfalder den del af barslen helt. Frem for at blive overført til moren. […] Jeg er helt med på, at hvis vi gerne vil sikre kvinder fuldstændig ligestilling på et konkurrencepræget arbejdsmarked omkring hovedstaden, så er det bedst, at mænd tager mere barsel. Men de sidste dages debat viser tydeligvis, at der er mange familier, som siger klart nej tak til ”gaven fra EU”. […] Børn i de familier vil med EU’s regler blive stillet ringere og få mindre tid hjemme sammen med deres forældre. Det viser erfaringer fra andre lande, og det er simpelthen ikke rimeligt.[…] Danske statsborgere skal bestemme over indretningen af det danske velfærdssamfund. Sådan burde det være, og derfor er jeg umådeligt trist over, at EU blander sig. Og dette på trods af, at skiftende ministre har stemt imod forslaget nede i EU. Vel at mærke med bred opbakning i det danske Folketing.»

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Krojgaard Lund, folketingskandidat (K), blandt andet: «Øremærket barsel til far er altså ikke andet end færre rettigheder og dermed en dårligere behandling af den nybagte mor. […] Når man hører fagbevægelsen og arbejdsgivere hånd i hånd påstå i fulde alvor, at mindre orlov til en nybagt mor er en god ting for kvinder, så er der noget rablende galt i vores land. Den socialdemokratiske regering med ”børnenes statsminister” (hvad det så end betyder) i spidsen, og endda folk fra Venstre, Danmarks liberale parti, bakker op om dette overgreb på danske børnefamiliers ret til at bestemme og planlægge barsel selv. Det så absurd, at den eneste trumf i den gale retning må være, at EU endda har befalet det. Sjældent har man hørt mage.»

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: «BARSELSORLOV til fædre er et politisk superspørgsmål, hvor personlige erfaringer, følelser og ideologi smelter sammen i vulkanske strømme. […] TIL disse blå modstandere kan man sige, at de ville være mere overbevisende, hvis de også havde været imod den øremærkede barsel, der gennem årene har været tildelt kvinder; i den nuværende ordning er det 12 uger, der kun kan tages af mødrene, i tidligere ordninger meget mere. Men man har hverken hørt Liberal Alliance eller borgerlige kommentatorer hidse sig op over denne kolde statsdirigisme, der hidtil har tvunget familierne til at lade mor blive hjemme i måneder og atter måneder. Fædre bliver med aftalen udsat for samme øremærkning. At modstanderne først kommer i tanke om deres principielle modstand mod »tvang«, når den rettes mod fædrene, rejser jo den mistanke, at det handler om noget andet. De siger, at de vil beskytte familiens frihed. Men frihed er jo kun frihed, hvis man faktisk er fri til at vælge. Og der er så mange økonomiske og kulturelle forhindringer, at familiernes frihed er til at overse. […] ALLE vil orientere sig mod de nye regler. Socialdemokratiet, der har været imod og nu belejligt gemmer sig bag arbejdsmarkedets parter og EU. De borgerlige partier, der fortsat ligger i skyttegraven, men ikke er i stand til at argumentere seriøst for det.»