Britene byr opp til slåsskamp, men EU bryr seg ikke.
Briterne byder op til slåskamp, men EU kigger væk
Politiken bringer lørdag en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: “Når Kommissionsformand Ursula von der Leyen i næste uge holder sin årlige tale om tilstanden i den europæiske union, vil tiden efter corona naturligt fylde.
Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.
Hvor er vi med vacciner? Er økonomien på vej tilbage i rette spor? Og hvordan når vi i mål med de store klimabestræbelser. Men ét tema vil med stor sandsynlighed være ret fraværende: Brexit. Ja selvfølgelig, briterne er jo ude, så hvorfor bruge tid på dem, når der foregår så meget andet? Og det er da også den primære forklaring: Der foregår så meget andet i den her tid, som kræver EU’s opmærksomhed. […] Så hvorfor overhovedet nævne Brexit? Fordi briterne har budt op til slåskamp. Europæerne gider bare ikke. Den britiske regering meddelte i denne uge, at de for tredje gang udskyder de told- og kontrolkrav i nordirske havne, som landet ellers har forpligtet sig til at indføre ifølge Brexit-aftalen med EU. […] Svaret fra EU på den skudte deadline? Et overraskende spagt o.k., det er noteret. Slet ikke samme vrede og trussel om søgsmål, som første gang briterne skød aftalen. Faktisk er det utroligt svært at få centrale spillere i Bruxelles til at hidse sig ret meget op over Brexit – hvis de overhovedet husker at nævne det blandt efterårets emner. […] På overfladen fortsætter man høfligt. Derfor så man EU-kommissionens Brexitansvarlige, vicekommissær Maros Sefcovic, på tur rundt i Nordirland torsdag og fredag, hvor han lagde øre til frustrerede unionister, som gerne så Nordirlands-aftaler og EU-domstole hen, hvor peberet gror. Svaret var et høfligt tilbud fra Sefcovic om at hjælpe med til at gøre implementeringen af aftalen så nem for nordirerne som muligt. Men aftalen forsvinder ikke.»Vi vil blive ved med at lede efter løsninger, som kan minimere effekterne af Brexit på jeres hverdag, men vi kan aldrig fjerne dem helt. Sådan er konsekvenserne af Brexit og den britiske regerings valg«, sagde han ifølge BBC, mens han samtidig opfordrede til at dæmpe den hårde politiske retorik omkring aftalen. Frit oversat: I ligger, som I har redt. EU er kommet videre, tør øjnene, og gør det samme. Vi giver os ikke.”
Kilde: Politiken, lørdag, s. 11