EUs vellykkede vaksinasjonsstrategi gjør at OECD oppjusterer vekstprognosene. For USA og UK nedjusteres de.
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: “Det siger lidt om året, at coronanedlukninger og deltavariant ikke er de mest bizarre slag mod verdensøkonomien. Coronaopsvinget er i stiv modvind, forbrugernes købekraft bliver ædt op af højere priser, og mangelsituationer bremser væksten.? […]
Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.
Men der er et globalt lyspunkt. Efter en langsom start er EU nu det område i verden med de højeste vaccinationsrater og dermed også den del af verden, hvor genåbningen kører mest på skinner. Sommerens rejseaktivitet har været høj, hvilket har været med til at fremskynde helingen i Europas økonomisk svageste lande i Sydeuropa. […] Den seneste vækstprognose fra OECD afspejler den fortsatte genåbning. OECD forventer således, at den globale økonomiske vækst i år vil ramme 5,7 procent, mens næste år vil nå op på ganske respektable 4,5 procent. Selvom det er samme vækstforventning som i juli, så er der ganske store – og for Danmark vigtige – ændringer. Forskellen i vaccineudrulningen har fået OECD at hæve forventningerne til væksten i euroområdet ret markant, mens USA og Storbritannien er nedjusteret. Det betyder, at de europæiske kernelande nu forventes at have et stærkere vækstforløb end USA frem til udgangen af 2022. […] Den flotte vækst i Europa skal naturligvis ses i sammenhæng med, at faldet i aktivitet i coronatiden var dobbelt så stort i euroområdet som i USA, men en hurtig indhentning i Sydeuropa reducerer risikoen for mere permanent arvæv i den private sektor, hvor velstanden skabes. Det forbedrer også muligheden for, at den positive effekt fra EUs genopretningsfond vil have en mere permanent effekt. […] Vi har i de vestlige lande ikke haft inflation det seneste årti som følge af positive effekter fra globalisering, teknologiske fremskridt og forøget konkurrence. De vil blive domineret af de inflationære pres i de kommende år. Den amerikanske centralbank udstak i denne uge afviklingsplanen for de ekstraordinære coronatiltag, der vil føre til renteforhøjelser næste år. I Norge er centralbanken allerede i gang med at sætte renten op efter en periode med nulrente. Omvendt er Den Europæiske Centralbank berøringsangst over for en større diskussion om retningen i pengepolitikken. De pandemiske opkøb vil dog blive nedtrappet de kommende måneder, men næste år venter et dramatisk opgør mellem de nordlige og sydlige lande om hastigheden i normaliseringen af pengepolitikken og ikke mindst om, hvornår de negative renter skal udryddes.”
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (27.09.2021)