Fem saker som vil forme Tysklands fremtid. 

I flere aviser kan vi lese om valget i Tyskland. Nedenfor gjennomgås de sakene  som kommer til å bli de viktigste for Tyskland fremover.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media.   

I flere af weekendens og dagens aviser kan man læse om det kommende tyske valg. Om en uge, når tyskerne går til valg, skal det afgøres, om det er den konservative Armin Laschet, den grønne Annalena Baerbock eller socialdemokraten Olaf Scholz, der bliver Angela Merkels afløser, når hun træder tilbage som kansler efter 16 år. Den 60-årige Armin Laschet var favoritten til at afløse Merkel som tysk kansler, men nu halser den borgerlige kandidat efter Olaf Scholz. Det skriver Politiken mandag. Meningsmålinger viser nemlig, at langt flere tyskere nu foretrækker den socialdemokratiske modkandidat, Olaf Scholz, som fører solidt, efter at hans parti, SPD, i årevis ellers har været dømt til blot at spille en birolle i tysk politik. “Men meningsmålinger er meningsmålinger. Hver dag kommer der en ny klikmåling,” lyder det fra Laschet.

Jyllands-Posten gennemgår lørdag, med hjælp fra fire Tysklandseksperter, de politiske dagsordener, som er vigtigst for tyskerne – og dem, som måske burde være det. Ifølge eksperterne er klima, digitalisering, indvandring, økonomi og velfærd samt Europapolitikken de vigtigste temaer. EU-samarbejdet ligger resten af Europa på sinde, men fylder ikke i de tyske tv-debatter eller på listen over de højestprioriterede emner hos befolkningen. Alle kanslerkandidaterne går til valg på at styrke EU, men ifølge Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, er der alligevel nogle forskelle. Forskellene omhandler blandt andet genopretningsfonden, som EU-landene gik sammen om under pandemien, og som både De Grønne og SPD er åbne for at gøre mere permanent. De to partier ønsker desuden en reform af unionens såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt, så den i højere grad muliggør investeringer i klima. CDU er på disse punkter mere varsomme med pengekassen. “Der har du på den anden side CDU og de liberale FDP, der klart mener, at genopretningspakken var en enlig svale og ikke vil reformere Stabilitets- og Vækstpagten. Det er kommet lidt op her i slutningen af valgkampen, hvor CDU anklager SPD og De Grønne for at være villige til at sende tyske skattepenge til Sydeuropa,” siger Friis. Hun tror på, at EU og de forskelle, der er på partiernes holdninger, har potentiale til at blive vigtige i valgkampens slutspurt: “Det har ikke spillet den store rolle, men jeg tror faktisk, det vil komme mere på banen i den sidste halvanden uge,” udtaler hun.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Christiern Santos Rasmussen, ph.d.-studerende, Det Europæiske Universitets Institut, Firenze, blandt andet: “Den nye kansler vil ikke kun afgøre Tysklands skæbne, men vil som Merkels efterkommer kunne sætte kursen for både EU og europæisk sikkerhedspolitik, der i stigende grad præges af hybride trusler. Derfor spøger påvirkningsforsøg også i kulisserne og særligt én kandidat er blevet udsat for smædekampagner. […]  I marts blev det tyske nationale parlament udsat for hackerangreb, hvor hackere fik adgang til nogle parlamentsmedlemmers e-mailkonti. Angrebet menes at stamme fra Rusland og trak associationer til Ghostwriter-angrebet i 2015, hvor den russiske militære efterretningstjeneste fik adgang til parlamentets computersystemer. Tyske bekymringer går særligt på, at russiske hackere har fået adgang til følsomme og kompromitterende oplysninger om kanslerkandidaterne, som de vil offentliggøre et par dage inden valget, hvilket russiske aktører gjorde i både Frankrig og USA. Selv om påvirkningsforsøgene primært har været pro-AFD, så har særligt miljøpartiet De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, været udsat for smædekampagner, misogyne angreb og desinformation. […] På grund af Tysklands rolle i europæisk stormagtspolitik har landet længe været en prioritet for russiske påvirkningskampagner. EU’s udenrigstjeneste kunne tidligere i år konstatere, at Tyskland er det mest udsatte mål for russisk desinformation.”

I Jyllands-Posten mandag kan man læse en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: “Valget i Tyskland er langtfra sort-hvidt, og de tungeste partier har på flere spørgsmål nærmet sig hinanden. For Europas økonomiske fremtid kan det få afgørende betydning. […] De Grønne står alene med appetit på i større omfang at reformere både Tysklands og EU’s budgetregler. Men hvor f.eks. de liberale virker urokkelige, forekommer socialdemokraterne en anelse blødere i tonen. De har også historisk vist større velvilje og imødekommenhed, når EU skulle give enten støtte eller snor til de sydeuropæiske lande. […] EU-Kommissionens enorme ambitioner for Europa som en grøn foregangsregion forekommer ligeledes en smule mere realistiske, hvis magten ender i en regering domineret af De Grønne og socialdemokraterne frem for hos de konservative. Tysklands vægt i diskussioner i EU betyder, at hastigheden af den igangværende omstilling vil være formet af landets position. Det kan få betydning f.eks. i forhold til klimapolitikkens samspil med handelspolitikken, som allerede er skitseret i det nye system af klimatariffer på import med højt CO2-indhold. Dette for at undgå, at EU’s strammere klimaregulering undermineres af import fra egne med slappere regler – f.eks. Kina. Men når klimapolitik bliver handelspolitik, er Tyskland på stikkerne. Tror man, som jeg, at fremtiden for EU er at (for)blive den ledende region på klimaområdet – og at den position på langt sigt vil være konkurrencemæssigt fordelagtig – er det også derfor ikke ligegyldigt, hvilket valg Tyskland får.”

I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at en undersøgelse foretaget mellem den 25. maj og den 4. juli for forsikringsselskabet R+V viser, at det der især gør tyskerne bange, er udsigten til skattestigninger som følge af coronapandemien. “Når folk frygter at blive ramt på pengepungen, er det et vigtigt tema. Vi så det også under finanskrisen, og da euroen blev indført,” siger lederen af selskabets informationscenter, Brigitte Römstedt. 53 procent af befolkningen frygter nu, hvordan tyske politikere vil komme ud af gælden. Gældsspørgsmålet har da også spillet en vigtig rolle i den tyske valgkamp, men ingen af kanslerkandidaterne står i kø for at forklare, hvordan de vil betale regningen oven på corona.

I en analyse i Politiken lørdag skriver finansanalytiker, Frank Hvid Petersen, blandt andet: “Tyskerne skal til valg 26. september. I det følgende tager vi en tur ned syd for grænsen og tager temperature på Europas største økonomi. […] Tysk økonomi er halvanden gang større end engelsk og fransk økonomi og dobbelt så stor som Italiens. Tyskland er vigtigste eksportmarked for mange lande i Europa, f.eks. Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Slovakiet, Sverige og ikke mindst Polen. […] To forhold især gør tysk økonomi helt speciel i forhold til mange andre lande. For det første udgør samhandlen med resten af verden hele 88 procent af bnp. Heraf udgør eksporten næsten 50 procent. Det er usædvanligt for så stor en økonomi at være så afhængig af sin eksport. […] Ser man bort fra de helt dagsaktuelle problemer, har tyskerne nok af økonomiske udfordringer på den lidt længere bane. Et af de nye udfordringer er inflation, altså højere forbrugerpriser. De stiger lige nu over 3 procent, og det udhuler tyskernes købekraft, når lønningerne kun stiger 1,5-2 procent. Den Europæiske Centralbank mener, at stigningen er midlertidig, og at inflation ikke vil være et problem, når vi når ind i 2022. Det er flere eksperter dog begyndt at tvivle på. […] Mindsket økonomisk ulighed, bedre muligheder for fuldtidsarbejde for især mange kvinder, og så hvordan tysk erhvervsliv skal positionere sig mellem de to rivaliserende stormagter USA og Kina, Tysklands to største samhandelspartnere, er andre udfordringer, der venter en ny tysk regering efter næste søndags valg. Hvordan de griber det an syd for grænsen de kommende år, får stor betydning for os her i Danmark.”
I Kristeligt Dagblads leder lørdag kan man blandt andet læse: “Som det fremgår af dagens avis, har danske unge større interesse for tysk, jo mere konkret erfaring med faget og jo flere konkrete kulturmøder med levende tyskere, de oplever. […] Der er det også på sin plads, at danske medier op til det tyske forbundsdagsvalg på næste søndag har skruet gevaldigt op for dækningen af vores naboland, selvom der stadig er lang vej igen, før det matcher den overdimensionerede dækning af amerikanske valgkampe. […] Hvis danskere bliver bedre til tysk, vil vi ikke kun få bedre jobmuligheder på vores vigtigste eksportmarked, men også kunne opnå en dybere kulturel forståelse for, hvad der rører sig i Europa, hvor 100 millioner europæere har tysk som modersmål. Og hvor Tyskland også efter Angela Merkels farvel som kansler fortsat vil være den altafgørende aktør i EU.”
Kilder: Information, lørdag, s. 6-8; Jyllands-Posten, mandag, s. 16, søndag, s. 15, lørdag, s. 29; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Politiken, mandag, s. 6, lørdag, s. 6