Nå skal Europa stå på egne ben – analyser av Von der Leyens årstale

Budskabet var, at EU er kommet bedre igennem coronapandemien end så mange andre, så derfor handler det nu om at sætte ind der, hvor EU er sårbar. På sundhedsområdet skal samarbejdet styrket og von der Leyen varslede et konkret udspil om EU’s nye pandemiredskab, med et anslået investeringsbehov på 50 mia. euro frem mod 2027.

Denne saken er lagt ut av EU representasjonen i Danmark og sakset fra ett eller flere danske media. 

Derudover skal der kul på forsvarsunionen, så EU kan operere mere uafhængigt af USA og Nato. “Vi er på vej ind i en tidsalder, hvor store magter retter deres opmærksomhed mod hinanden. Tilbagetrækningen fra Afghanistan var et symptom på dette. Europa kan og bør være i stand til at gøre mere på egen hånd,” sagde Ursula von der Leyen i sin tale, hvor hun samtidig annoncerede, at hun sammen med den franske præsident, Emmanuel Macron, vil indkalde til et forsvarstopmøde, når Frankrig overtager EU-formandskabet i første halvår 2022. Hun understregede dog straks, at det ikke handler om at kompromittere Nato-samarbejdet. “Men der vil være missioner, hvor hverken Nato eller FN er til stede, og hvor EU bør være der,” sagde hun.

Derudover vil EU-Kommissionen sætte skub i samarbejdet omkring hybrid krigsførelse og cybertrusler, skriver Politiken og fra den danske konkurrencekommissær og næstformand, Margrethe Vestager, lyder det: “Det er i virkeligheden her, den største trussel ligger, fordi vi ser fremmede magter og grupper, der spreder misinformation og forsøger at hacke sig ind i centrale systemer. I sommer var det det irske sundhedsvæsen, som oplevede et stort angreb. Her er vi nødt til at samarbejde meget tættere, end vi gør i dag.” Vestager peger på, at en fælles cyberenhed skal kunne samle efterretninger og koordinere landenes informationer bedre end i dag og hun mener også, at Danmarks forsvarsforbehold kan blive en relevant diskussion, jo mere cyber- og forsvarssamarbejdet kommer op i omdrejninger.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, som blandt andet skriver: “Ursula von der Leyen brugte en stor del af sin årlige State of the Union-tale på at rose sig selv og EU for indsatsen mod pandemien. Og det skal være hende vel undt, for nye og voldsomme udfordringer venter. […] Men nu venter andre livsvigtige udfordringer, som coronavirussens hærgen har gjort endnu mere presserende. Og her er spørgsmålet, hvor meget Ursula von der Leyens “europæiske sjæl” kan rumme? Det gælder ikke mindst EUs rolle og vægt i en verden under hastig geopolitisk forandring, hvor europæerne ikke længere kan regne med USA som garant for kontinentets sikkerhed. Kommissionsformanden nævnte i den forbindelse de seneste ugers dramatiske begivenheder i Afghanistan, som USA og andre vestlige lande over hals og hoved måtte forlade, mens Taleban overtog magten. Forløbet understreger, ifølge Kommissionen, et stadig mere akut behov for, at EU bliver i stand til at agere på egen hånd i forsvars- og sikkerhedspolitikken. […] Til gengæld var ikke et øje tørt, da Ursula von der Leyen fremhævede sin italienske æresgæst, den paraolympiske guldvinder i rullestolsfægtning, Bebe Vio, som eksempel på europæisk fightervilje og “sjæl”. Også det afsluttende “Leve Europa” blev udtalt på italiensk. En smuk gestus til et af de lande, som har lidt mest under pandemien.”

Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: “En forsvarsunion, reform af EU’s økonomiske spilleregler for optagelse af gæld, strategisk autonomi og en migrationspagt. EU-Kommissionens formand lagde i en tale om EU’s tilstand nyt brænde på bålet i en række afgørende debatter om Europas fremtid, som splitter medlemslandene. […] Tanken om at forene Ungarn og Sverige i fælles harmoni om, hvordan vi skal behandle flygtninge og migranter har indtil videre været så godt som umulig. Margrethe Vestager mener, at EU-landene i virkeligheden er mere enige, end det umiddelbart ser ud på overfladen, fordi man grundlæggende ønsker det samme. “Hvis man ser pragmatisk på det, så er landene knapt så langt fra hinanden, som man skulle tro. Den migrationspagt, som Ylva Johansson (EU’s migrationskommissær, red.), har ansvaret for, tror jeg godt kan blive til noget. Det arbejde kommer til at blive intensiveret de kommende måneder,” siger Vestager. Hun tror, der er mere som forener europæerne, end der splitter dem. […] Et andet betændt emne er retsstatsprincipperne, hvor EU-Kommissionens forsøg på at stoppe tilbageskridt i Polen og Ungarn fortsat giver spændinger. Kommissionen har nu fået en retsstatsmekanisme, som i højere grad giver mulighed for at knytte de mange EU-midler, landene får, op på overholdelse af de grundlæggende retsprincipper – og ventes at gøre brug af dem inden for den nærmeste fremtid. Hvert land har således sine ømme tæer, herunder Danmark med forbehold på rets- og udlændingepolitik, euroen og forsvarsområdet, hvor vi som bekendt ikke er med i klubben. Og det er netop en række af de danske områder, som Von der Leyen tog fat på i sin tale. […] Perioden frem mod næste sommer i Bruxelles og omegn bliver dog mestendels optaget af rugbrødsarbejdet i Europa-Parlamentet. Den sociale slagside, som stigninger i energipriser og afgifter på forurenende teknologier har for fattige grupper, skal adresseres i vedtagelsen af EU’s klimapakke Fit for 55. Og helst uden at det blot bliver en ny overførsel af penge fra de vesteuropæiske lande til Polen & C0. En grøn EU-check direkte til borgerne kunne være en løsning, men mon ikke landene selv foretrækker at dele penge ud? […] Von der Leyen mener, at EU er langt fremme allerede, og målet nu er, at Kina og andre leverer på samme niveau, ikke mindst når det kommer til konkret udmøntning. “De mål, som præsident Xi har opstillet for Kina, er opmuntrende. Men vi efterlyser det samme lederskab med hensyn til at fastlægge, hvordan Kina vil nå dertil,” sagde von der Leyen.”

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: “Den kaotiske militære afsked med Afghanistan har gjort det tydeligt, at Europa har brug for et stærkere fælles forsvar. “Vi har brug for den europæiske forsvarsunion,” sagde Ursula von der Leyen onsdag i 2021-udgaven af State of the Union-talen. Det budskab kan dårligt betegnes som ”nyt” fra en formand for EU-Kommissionen. “Vi har brug for et stærkere samarbejde på forsvarsområdet,” lød det fra forgængeren Jean-Claude Juncker – i 2014. Han sagde det samme i 2015, 2016, 2017 og 2018. Han har sikkert også sagt det i 2019. Før Juncker blussede debatten med mellemrum op, når der f.eks. var krig på Balkan og russiske aggressioner i nærområdet. Trods gentagelsens klang løb ønsket om forsvarsunionen med en pæn del af opmærksomheden i von der Leyens tale. […] Også på klimaområdet er EU truet på det globale niveau. For godt nok klapper EU sig selv på skulderen over ambitiøse reduktionsmål, som lovgivning forpligter unionen til at få gennemført. Men Europa kan ikke alene bremse den globale opvarmning og kommende klimakatastrofe, der vil føre til mere tørke, flere vilde brande, katastrofale oversvømmelser og ekstreme migrationsbølger mod Europa. Det kræver, at resten af verden følger med. En diplomatisk offensiv frem mod klimatopmødet i Glasgow senere i år skal bane vejen, lød det i talen. Mens der således var masser af tanker om udfordringerne med resten af den store verden, havde von der Leyen ingen nye tiltag med over for to interne, europæiske udfordringer, der hurtigt kan komme til at erobre den europæiske scene og optage borgerne ganske betydeligt: De stigende energipriser, der vil stige endnu mere som konsekvens af EU’s klimatiltag. Og manglen på en fælles migrationspolitik, der hurtigt kan vise sig katastrofal, hvis tilstrømningen stiger.”

Altinget bringer en analyse EU-korrespondent Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: “Det er et billede af et lidt presset Europa, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen får tegnet i sin årlige tale om Unionens tilstand. Det startede med lidt af en sejrsdans. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen brugte de første mange minutter af sin årlige store tale om EU’s tilstand på at hylde sig selv og europæerne for at være endt i spidsen af det vaccinekapløb, som Unionen ellers bare for nogle måneder siden fik skyld for at være taberne i. Men efter hun var færdig med at klappe sig selv på ryggen, kom hun også til at tegne et billede af et Europa, der er presset på mange områder, og som står lidt alene i verden.”
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 6; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16; Altinget